Smuk musik

Pludselig flød den smukkeste musik ud i min stue. En af Emils gode venner kom forbi og gav lige et nummer på mit gamle ikke stemte klaver, som ellers står ganske uberørt hen.

Tænk engang. Det unge menneske har et flygel der hjemme. Han har ALDRIG lært at spille, men har lyttet sig frem til stykkerne og også lavet noget musik selv. Hvad siger i så?

Emil spillede selv klaver og fik undervisning fra 1-7 klasse. Der mistede han interessen og har vist aldrig spillet siden. Hans keyboard er pakket ned og det gamle klaver rører han aldrig.

En skønne dag, tror jeg nok, at jeg vil lære at spille. Det er faktisk noget jeg altid har ønsket, men aldrig helt fik fat i trods undervisning. Jeg blev undervist i blokfløjte, spillede en del, men aldrig rigtig godt og noder kunne jeg ikke forstå. Noder er i mit hovede lidt lige som tal. Jeg forstår dem ikke rigtigt og bliver ikke glad af at lege med dem. De bliver til kludder i min hjerne som bare ikke er skruet sammen til at forstå den slags. Blot en konstatering for mig, ikke et kompleks eller nederlag. Jeg har det fint med den hjerne jeg nu engang har. Den hjerne jeg ikke har, har jeg giftet mig til og på den måde suplerer mig og min mand jo så fint hinanden. Mine børn har også fine talhjerner og har bare fået lektiehjælp i den retning af andre end deres mor. Især Emil som nærmest var født ingeniør. Hans evner og tanker og spørgsmål løb i helt andre baner end mine, men så kunne far jo bare svare og så bruger man bare sin mor til noget andet. No problems.

Til gengæld har jeg, som i nok har bemærket, en hjerne, som når den sættes igang med en tanke, bare spurter af sted hid og did. Det er sådan mange af mine indlæg på bloggen opstår. Jeg har egentlig ikke noget at skrive om. Skriver lige lidt og vupti er jeg rundt omkring.

Jeg hygger mig fantastisk godt med min blog og TAK fordi i gider læse mine tanker.