MIN BARNDOMS LAND!

Her har i så min barndom i billeder. Fra øverst til venstre:
I dette lille hus, som dengang var i hvide sten, beliggende lige mellem Sneslevs to "bydele". Jeg er sidste barn ud af seks. Fem piger og en dreng, drengen anden ældst. Jeg er den sidste og største. Omkring 5 kg. Jeg er født inde i huset, boede der ikke så længe så jeg var i stand til at nyde den fantastiske udsigt. Den ser jeg først nu.
I Sneslev forsamlingshus har jeg været til et UTAL af fester. Familie fester, gymnastikopvisninger, fastelavn og juletræsfest. Senere de første "diskoteksaftener". Der var altid knald på bag disse nu meget ramponerede og nedslidte mure.
Billede 5,6 og 7 viser, inde bag kratteradset, Fru Nygaards hus. Her boede Astrid Nygaarde og hendes mand, sparekasse kasserer Thormod. Bagerst i det lille hus lå skolestuen, med egen indgang og udendørs toiletter. Her var gamle pulte, et klaver og et trædeorgel. Her gik ALLE børn fra Sneslev og omegn deres første fire skoleår. Fru Nygaarde havde naturligvis en masse kvaliteter, som dog mest kom til udtryk over for de bedrestillede folks børn. Det hjalp en del at far ejede en stor gård eller var noget som damen kunne lide. De lidt forhutlede, svage, ordblinde, nussede eller bare havde det handicap, at deres forældre ikke lige var Fru Nygaardes kop te, ja de kunne se en ret grum skæbne i vente for de næste fire år. Ofte med en´på kassen, spark og ret så hånlig og meget nedladende behandling (nej det var IKKE i 1904). En pædagogik, et menneskesyn og en magtudøvelse, som gjorde at jeg ALDRIG kunne snuppe den kvinde. Man/jeg var i hendes vold, sledskede og fedtede for hende, men jeg HADEDE hende på de andres vegne og har aldrig siden deltaget i hendes jubilæer og runde fødselsdage som mange møder op til. Hun er i den grad Still going strong, snart 100 år. 8,9,10 og 11 viser så Sneslev STORE skole, hvor man gik fra 5-7 klasse. Hold op det var stort at flytte der over på den anden side af den STORE vej til sådan en STOR skole med sådan nogle GAMLE elever. MEGET moderne. Landkort som kunne trækkes ned fra loftet, udstoppede dyr, gas i haner på et bord, gymnastiksal, kontoret, vikarer, helt nye ord i min verden. Ikke mindst den ENORME fodboldbane. Der deltog jeg meget gerne. Drengelege var lige noget for mig.
Sneslev kirke. Sidste hus i byen. Ligger og troner oppe på bakken. Her blev jeg og alle mine søskende konfirmeret. To også gift og et par stykkers børn blev døbt her. Desværre døde min bror ALT for tidligt. Kun 44 år gammel. Han ligger også begravet her. Det gør min far nu også.

Mere udsigt. Der er altså så smukt der ude på landet. SNESLEV. Den lille by, ligger lige præcis og nøjagtig midt mellem Ringsted og Haslev.
4 og 5 viser læge boligen med konsultation. Klinikken ligger lige over for kirken. I min barndom var det Doktor Poulsen som regerede her. En ulastelig klædt herre med hang til det let bizare. Brysk og ikke at spøge med.
Turen går videre til FREDSGÅRD. En lille bitte landsby (mest land og intet by). Her boede jeg til jeg blev 8 år, på et lille landsted, med jord og grise. En nat, brændte huset. ALT var væk på meget kort tid. ALT, også dyr, på nær os. Dengang brugte man ikke krise psykologi. Jeg tror nærmest ikke engang rigtig vi snakkede om det. Sådan var det bare. Intet hjem, intet tøj, legetøj, intet..............Ny begyndelse.
Hov billede 9 var en smutter.

Giesegård. Her kom min mor fra. Slottet var FANTASTISK. KÆMPE STORT. Det gav næring til mine vildeste fantasier om prinser og prinsesser og konger og grever og hvad ved jeg. Jamen bare PARKEN, som var åben for offentligheden. Tænk hvis man blev væk i de enorme omgivelser.
3 Min Mormor og Morfars hus. Et fast holdepunkt i mit liv. Her kunne man ALTID komme. De var MEGET gamle (hun 50 år da jeg blev født) så jeg frygtede altid, at de begge skulle være døde næste morgen. Ikke en rar tanke for en lille pige på måske 5 år. Hvad skulle jeg arme menneske stille op med to døde mennesker? Hvor mon den skræk lige kom fra. Hver morgen åndede jeg lettet op og tog endnu en dag hos dem. Min mormor blev 92 år.
Bare lige for at vise, at mine morforældre skam boede i en by, Gørslev, med egen kro, Østervang kro, men vil lige poientere at de ALDRIG kom slige steder. Det vil sige, at min Morfar vist engang havde været der og var blevet fuld. Det snakkede Mormor om resten af livet. Ikke en rar sag for hende at have så drikfældig en mand.