Vi gik på ukrudt opdagelse/jagt ved vores sommerhus. Der var næsten ikke noget.
Så gik vi da bare en dejlig tur gennem skoven i stedet for og det var jo faktisk også noget sjovere.
Bagefter kørte vi til Ringsted. Byen, eller det vil sige den kommune jeg er født i. Ringsted var "vores store by", os der ude fra landet.
Den er nu altså bare smuk, den gamle kirke. Her til blev salig Dronning Dagmar jo bragt til, ikke kørt, næ nej, båret på hænder af sit folk, som elskede hende så højt, at de ønskede at bære hende gennem landet fra Ribe (nu også lidt min by) og til Ringsted. Smukt.
En gang i mellem, når vores vej falder forbi og vi trænger til noget godt at spise, god betjening og smukke omgivelser, besøger vi KOKKEN OG TYREN I RINGSTED. Igen i dag dejlig mad. Vi fik en lækker rødtunge med spændende grønt og hvidvinssauce og en top nice hvidvin. Bagefter nogle smækre is og lidt hjemmelavet chokolade og en latte.
Bemærk lige den ret fancy detalje med vinduer i gulvet, som giver kig til vinkælderen. Absolut en god ide´. Gårdhaven som er lille og helt lukket, er indrettet med rygeovn og krydderurter i store krukker, som man ser kokken komme ud og plukke af, også en lækker detalje.
Vi afsluttede aftenen med land/egnstur. Tur gennem min barndoms land. Billederne fra den tur får i i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar