fredag den 24. september 2010

Vinterstøvler 2010

I skal da lige ha et billede af de længe ventede, ønskede og eftertragtede vinterstøvler.
Lange, sorte i blød skind, så langt så godt, men hvad skal jeg gøre hvis der kommer sne og rigtig kulde? Tja så er der helt sikkert ikke den store hjælp at hente i de nye fine. Pyt dog med den slags bagateller. Så tager jeg da bare gummistøvler med sål og sokker. I øvrigt arbejder jeg jo i min egen kælder og SKAL sjældent ud, andet end når det passer mig selv, så det skal nok gå med en smule vinter. Skønne er de nye skafter da. Lav hæl og dermed SUPER anvendelige.


Så skete der lige det, at butikken også lå inde med de FEDESTE skønheder. Lækker blød skind. Kort model, men med et lille skaft, som med tiden vil få et par rå folder. korte lækkerbidskner med en hel del hæl. FOR SKØNNE.
Jeg skal lige arbejde lidt med mig selv, da jeg på den ene side ser lidt forpjusket forsømt pige med for tynde ben i mors sko agtig ud, men har jeg lav hæl har jeg tykke danse dame ben. det er som i kan høre, slet ikke let at være mig. Jeg arbejder med det og klarer mig faktisk ganske godt i lækre støvler på trods.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar