Sandheden fra en skabsløgner

Jeg er jo (naturligvis også) i gang med Julia Lahmes skønne bog "Sandheder fra en løgner" og lige nu, har jeg aller aller mest lyst til, bare at lyve. Lyve for jer, men også gerne for mig selv. Jeg ville rigtig gerne kunne se alle i øjnene og med uskyldsren stemme erklære, at NÆ HÆÆ, JEG KØRER SKAM ALDRIG FOR STÆRKT. Sådan er sandheden bare ikke. Jeg kører ikke idiotisk, uforsvarligt eller noget i den stil. Jeg vil nærmere sige, at jeg kører som jeg lærte i min pure ungdom: Efter forholdene. Det gør så, at jeg ofte kører for stærkt efter nuværende skiltning og ofte ikke virkeligheds tilpassede regler.
Det galdt også i dag, og der i kratteraset, som et par andre kratluskere og lyssky personager, dukkede et par gutter op med deres lille pengeindsamlende kamera op og BLITZZZZ, sagde det lige i synet på mig, så nu har jeg bare at vente på brev fra politimesteren.
Der er intet at gøre, intet at sige, intet at rafle om og ikke altid den store politifærdelslogik, bare klap hælene sammen og betal.PIS er vel et ret rammende og velvalgt ord at slynge ud i den forbindelse.
Hvis i vil vide det, var jeg oven i købet på vej til kiropraktor. Jeg går ikke til almindelige kiropraktorer, som jeg jo lige kunne være gået ned hos i min egen by. Næ nej, jeg går til en anderledes og mere hollistisk tænkende en´af slagsen, som kun findes i en by MEGET langt herfra. Nu har jeg MEGA ondt i ryggen og snart nok også i pengepungen.