mandag den 4. oktober 2010

Søndag med bukke og en masse frisk luft

Nu skulle jeg godt nok vise manden de mange vilde dyr i dyrehaven. Hvordan de kæmpe bukke løb brølende rundt på stierne i massevis. Hmm jamen nu forstår jeg hvorfor, der var så mange fotografer i sidste uge. Det helt vilde show foregår åbenbart kun lige over et par dage. Jamen så blev vi da så kloge. Vi så en masse dyreflokke og enkelte bukke som stadig løb lidt omkring og da også et par enkelte brøl fik vi med på vejen. Skidt pyt, vi fik en dejlig dag ud af det, en masse frisk luft og god motion.

Vi rundede lige Kirsten Piil, som endnu engang var lukket, da der denne gang var et privat arrangement. Igen skidt pyt, deres ude cafe´var åben og vi lod os let lokke, med de gode pandekager og varm cacao med skum.
Erimetageslottet rundede vi også lige. Smukt er det og derfra er der bare den skønneste udsigt.

Vi havde slet ikke fået nok motion og blæst i håret, så vi fortsatte over strandvejen og begav os på tur langs vandet. Der var sus i bølgerne og vind i parykken. Vi rundede den gamle Strandmøllekro og gik via skoven retur til bilen.

Videre gik turen i bil til Helsingør. Endnu en gåtur ventede der. Man skal vel lige se butiksvinduer. Den mest spændende butik i den by, er helt sikkert deres osteforretning. Den er et MEKKA. Super delikat og lækker. Der SKAL jeg ind en dag.
Vi endte på "Madam Sprunk", den dejlige og meget hyggelige cafe´/restaurant inde i gården. Smukt og dekorativt oplyst i gårdhaven og inde i varmen nød vi den altid dejlige mad. Jeg kan anbefale deres knurhane. MUMS og VELBEKOMME.

En rigtig dejlig hyggedag, hvor der er tid til at nyde hinandens gode selskab. Få snakket om løst og fast, om nye planer og ideér og hvad der rører sig i hver af os.
Hvad laver i når i holder fri? Hvad laver i når i holder fri sammen?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar