mandag den 29. november 2010

Sneplovenes dag

Så blev det endelig tid, hvor jeg ku komme hos kiropraktoren igen, ham den blide og alternative i Præstø. Dejligt, men godt nok langt væk, sådan en morgen, hvor udsigten fra mit vindue siger SERIØS VINTER. En aflysning stod for døren, men heldet fulgte mig. Min mand skulle besigtige et hus tæt ved Præstø og der måtte jeg gerne få husly i ventetiden. Det var ligesom at være barn igen, at være syg og måtte med mor på arbejde. Så skal man være sød og HELT STILLE og sige pænt tak og ikke forstyrre.Jeg tror jeg klarede det. Jeg havde allieret mig med strikketøjet og bare lidt mærkeligt, at sidde der i fremmede menneskers stue og strikke. Gæstfriheden var stor og jeg blev budt på kaffe og vanilliekranse. nakken var grundigt skæv, hvilket i sig selv giver smerter, på længere sigt, giver det smerter i flere muskler, som jo er så venlige at kompensere og støtte ved skaden. skaden er et gammelt, ca 15 år, piskesmæld, som jo aldrig går over, men svinger op og ned. Lige nu er det ned og så er livet ikke rigtig godt. Muskelsmerter tapper energi. Smerter og træthed præger livet, når det er sådan det er. Andre tider er livet helt anderledes.Surt, at en lille bitte og helt uforskyldt påkørsel, som kun gav en lille micro bilskade, kan ødelægge SÅ meget resten af livet. Jeg er udredt og fået erstatning og alt det der er på plads for MANGE år siden, men det bliver nakken/ryggen jo ikke bedre af. Øv hvor surt.
Til gengæld fik jeg så den oplevelse "at komme med på arbejde". Og jeg fik også set en masse snerydningskøretøjer. Jeg kan rapportere direkte fra snemasserne om, at der arbejdes på højtryk. Tro endelig ikke andet. De er der ude i kulden og de knokler i døgndrift. Sneens helte. Giv dem en hånd når du ser dem. Et par af dem er jeg faktisk i familie med.Min svoger har kørt sneplov i MANGE år, i døgndrift, men tro mig han ELSKER det også. Han bliver lidt som en lille dreng. Hvor heldigt.

Jeg har sovet lidt og nu står resten af aftenen "på stille". Måske lidt strik og måske lidt chokoladeposepakning til en masse fine julekurve.

3 kommentarer:

  1. sånn er det her også. snø overalt!!!
    liker foresten veldig godt den nye headere din!

    SvarSlet
  2. TAK Joakim. Er også selv ret glad for den. Nyd det fine hvide pulver.

    SvarSlet
  3. Åh altså, søde Stella. Surt med den nakke - skønt, at du fik masser af gode oplevelser ud af at være med på arbejde. Jeg skal nok klappe af næste snerydder, jeg møder på min vej :-)

    SvarSlet