tirsdag den 14. december 2010

LYS I ALLE FARVER

Har vi set massevis af. Levende, såvel som elektriske. Ikke mindst i Tivoli er der mange lys og smukt ser det ud.



Absolut ikke de bedste billeder, men bare lige for, at vise lidt af den julestemning vi har mødt. En dejlig dag og som sagt, med meget og mange lys, men, men, men......HVOR ER NISSERNE??????
De store mekaniske nisser, som saver og banker, sover og spiser, katten hvor maven går op og ned når den trækker vejret og alle rotterne????? Hvor er børnenes julepynt?
Byens jul, er da pludselig kun for de minimalistiske voksne. Et lille fint hjerte her, en stjerne i politisk korrekt sarte kulør der og smukke lys, men det er da ikke børnepynt. Der er jo ikke noget at se på, altså sådan rigtig se på og grine af og glo på og forundres af, måske blive lidt bange for og noget at få noget at tænke over. Hmmm jeg er IKKE begejstret. Alle de nisser jeg så, var spærret inde i Tivolis fine nissehal, hvor nisserne både klatrer og skøjter og lever i deres huse, med alle gårdens dyr, men der ud over, er der støvsuget for gode raske nissedrenge og nissepiger. ØV. Hvad skal jeg vise mine kommende børnebørn? En hvid keramik stjerne på et Børge Mogensen bord, pænt anbragt under PH lampens kolde lys? Stakkels børn.
Hvor nissen slap, skal jeg så til gengæld love for, at pelsen tog over. Du godeste med dyrehuds beklædte kvindemennesker jeg har set i dag. Er det en særlig trend blandt midaldrende kvinder som jeg bare ikke havde set komme? De ligner jo omvandrende bjørne. Pelsene lever nærmest stadig gennem kvindens bevægelser. MEGET UHYGGELIGT DU! Er det en form for perversitet? En forlængelse af legen med lak og læder, bare mere lunt her i vinter kulden. Jeg har intet i mod lidt dødt dyr her og der, men det virker sku voldsomt som nærmest heldragt. Dem om det, jeg undres bare og blev også en lille bitte smule bange for de makabre dyre lignende kvindfolk. Om ikke andet, kan jeg jo altid vise mine kommende børnebørn en dame med abnorm pelsvækst. Det skal sku nok gøre dem stille en stund.
Mellem os sagt. Jeg ku nu altså bedre lide nisserne.

2 kommentarer:

  1. Hehe jeg nød læsningen. Og ,hvor har du ret. Både i det med julen for børnene som der er mindre af og så de pelsklædte kvindfolk.
    Mvh Kisser

    SvarSlet
  2. Ja, jeg fik i hvert tilfælde nok af det

    SvarSlet