søndag den 23. januar 2011

QUORN

blev det materiale, som der skulle eksperimenteres med i dag.
Det nybagte ægtepar skulle komme og bla have overrakt den bog jeg havde lavet, med billeder fra brylluppet, supleret med mine ord til billederne.
jeg er jo vegetar og min svigerdatter er næsten vegetar, men retten i dag skulle være CHILLIE CON CARNE a´la vegetariene.
Jeg lavede retten på QUORN, som er et produkt meget lig smuldret oksefars, bare lavet af svampe. Kødspisere kan meget let tage fejl. Jeg klarede en masse løg, porreringe og små gule pepper i smør. Brunede quorn og krydrede det hele med paprika, karry, salt, peber og hvidløg. Retten kogte med flåede tomater og kokosmælk og lidt vand. Egnet tilbehør vil være ris. Vi valgte dog pasta i dag. Alle var meget tilfredse med retten.
Til kaffen spiste vi frugt fondue, som jo er både er en nem og sund dessert og ultra social. Bare frugt i skiver/både/stave som man lyster, en klat græsk youghurt med lidt vanille og en god chokolade smeltet i vandbad. Hokus Pokus og Velbekomme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar