Minder. En Påskehilsen

Jeg har jo for nylig købt nogle fine påskekort og tænkte der, om det mon ikke var noget nyt, sådan at sende en påskehilsen. Nu hvor jeg går mine minder igennem, ser jeg, at jeg selv allerede sendte påskehilsner i tre års alderen. Min Mormor havde gemt både kuvert og indholdet og ved hendes død fik jeg det tilbage.
Kuverten er skrevet af min mor, med hendes smukke skrift. Kunne man ikke blive populær på sin egen skrift (det kunne jeg ikke) hos vores gamle læreinde Fru Nygaard, kun man altid sole sig ved sin mors smukke skrift, som ofte blev fremhævet (hmmmm).

Læg vel mærke til mandens titel som MORFAR og derefter slagteriarbejder. Vejens navn????? Jamen alle kendte udmærket Hans Andersen fra Gørslev. Ikke noget med postnumre, næ pr Østervang, var rigeligt. Sjovt at jeg ikke har skrevet til Mormor eller dem begge, men igen, hun fyldte ikke meget i mit liv.

 Min treårige hånd er vist ført lidt hist og her, men selve indholdet i brevet har jeg selv stået for og har skrevet frit fra leveren og hjertet. Ikke et langt brev, bare sådan kort og præcist.

Og så lige en lille give away i anledning af påsken. måske har jeg selv ført saksen mest lige der hvor det gik galt og det halve af hovedet røg. Den slags ser en Morfar gerne gennem fingre med og har sikkert været rigtig glad for dagens post.

Ret mærkeligt at sidde med sådan et bevis på sin barndom mellem hænderne. Tre år, det er godt nok længe siden. Verden ser ganske anderledes ud.