Minder. En lille en til næsen.

Til min syv års fødselsdag, var tiden åbenbart kommet, hvor også jeg var klart til "udstyr". I min barndom havde man ikke papirlommetørklæder. Næ nej, de var skam af stof og hmmmm tør man sige, en anelse uhygiejniske...........men det var altså sådan det var og det var ens for alle. de blev brugt til eget snot og ungernes med og havde samme unger lidt snavs om munden, spyttede man, bare lidt, på samme stofsag og tørrede misseren væk. Så længe det blev inden for familien, husker jeg ikke de store kvaler med den omtalte stogtingest og den levede sit eget men sikre liv, i enhver mands lomme, i dammefrakker og tasker og i skolebørns lommer. Men der var forskelle og grader inden for lommetørklæder. Der var de store, ternede eller med en stribe, til mænd og hverdag og så var der de fine, hvide med blonder, et lille broderi eller lignende. De fine var til pynt, til damernes aftentaske og til de store pigers taske/frakkelomme. Der var de helt fine små, måske med en knipling, til kirkebrug, resten af ugen lå de sammen med salmebogen. Sådan et fik man også, ofte foræret af butikken, sammen med sin konfirmationskjole. de fine var ikke beregnet til børnemunde og næseflåd, men mest til en tåre feks ved begravelse eller bryllup. det var pænt, når en kvinde diskret (men dog synligt for alle) viskede en tåre væk, hvor i mod, det var FOR MEGET, hvis nogen lod sig bevæge i en grad, hvor der blev brug for at tørre flere tårer og en løbende næse. SÅ overreagerede man godt nok og tenderede nærmest til hysteri og skaweri.
Lommetørklæder fandtes også med børnemotiver, men dette var absolut ikke hvermands eje og dermed meget efterstræbt.
Men se her stoppede festlighederne inden for udstyr ikke. Min mormor kendte til lidt af hver inden for takt og tone og prøvede at gelejde os andre med i den gode retning. Her kom lommetørklædeholderen ind i billedet og sådan en fik jeg af mormor til min fødselsdag. Den dag følte jeg mig godt nok voksen og betydningsfuld. så kunne folk sku bare komme an. Udstyret var i orden. Sød er den da, en ganske fin ide´og jeg må sige, at der er gået til den helt ned i mindste detalje. Den er vatteret og foret. Blød og lækker og i de sødeste forårs/pige farver. jeg ved altid hvor jeg har et lommetørklæde, de er dog ikke altid nystrøgede som det vist ellers hører sig til. Det kommer nok en dag, mon ikke. min mor strøg trods alt både lommetørklæder, undertøj og viskestykker. SÅ har man sku nok at lave.....