mandag den 11. april 2011

Noget alvor og noget sjov.

Det meget alvorlige i dag, bestod i, at få ringet til lægen og høre svar på røntgen af lungerne. Jubiiii, der var ikke noget at se på billedet. Så håber vi bare, at de skader der er sket bliver gode igen. funktionstest d 28.4. Man kunne så lige oplyse, at min blodprocent var dykket gevaldigt og jeg skal igang med en jernkur. Jern kan jo gøre rigtig meget ballade ved muskler, energi, hjerterytme og lungerne, så der er jo nok en del at hente den vej, tænker jeg7håber jeg. Tænk hvis min træthed letter.........................
Det sjove kom snigende efterhånden som gaven fra min mand blev pakket mere og mere ud.
Jeg fik jo det længe ønskede videokamera. Jeg er mildest talt ingen ørn til at installere den slags grej, læse og forstå manualer og den slags detaljer. Men denne gang har jeg gjort det meste selv, men der er stadig meget at lære. Bla hvordan man gemmer sådan rigtigt, så man også kan vidersende sine fantastiske optagelser. Nu er det jo ikke lige storfilm, jeg har i tankerne, bare en lille dogme af og til. Faktisk er ideén med et kamere først og fremmest tænkt som et arbejdsredskab når jeg danser. Når der læres nye sekvenser, er det fantastisk at have en film at danse efter. hen af vejen skal der nok dukke mange andre ting og behov op, så lige pludselig kan jeg sikkert ikke leve uden mit videokamera. Lige nu er det hele en prøve, endnu et forsøg og HOV hvad skete der så lige der??????

2 kommentarer:

  1. HOV - jamen Stella - du har jo lige haft fødselsdag. KNUS OG STORT TILLYKKE. Det gik helt hen over hovedet på mig, fordi jeg har haft så travlt.
    Håber du snart får styr på alt det der rumsterer og gi'r ballade i din krop, så energien melder sig igen!

    SvarSlet
  2. Tusind Tak Anette.
    Jeg havde en dejlig dag.
    ja nu må energien godt krybe opad igen.

    SvarSlet