onsdag den 11. maj 2011

Dejlige gæster

Niecen havde taget fri fra taskerne og kom til frokost, på vej til hendes job på min bys sygehus. Hun skulle aflevere det viklearmbånd, som jeg havde valgt i fødselsdagsgave. Gul lød mit valg, og sådan et fik jeg. Men som om det ikke var nok, så fik jeg da også lige et i rød. Top lækker klar signal rød og spørg lige om de begge er faldet i min smag????JUBIIIII siger jeg bare. Jeg hører jo ikke til de farveforskrækkede typer, så mon ikke man vil se mig i bylivet med begge to på armen på samme tid.


Der kom også en gæst mere. Den snart ret gravide veninde, med stor voksende mave. Uge 32 nu, hvilket betyder fin baby i vente om ca 8 uger. Jeg glæder mig til, igen at lugte til en nyfødt.



Hyggeligt med hele to frokost gæster og der var mad nok. Salaten var fyldig og mættende, med både spinatblade, nye små rødbeder, som havde ligget i olie/dadelbalsamico natten over, friske asparges, avokado, ristede græskarkerner, æg, smuldret gedefeta og varm gedeost. Alt vendt i den samme dressing som rødbederne.
Desserten var min nemme og velkendte. Mager Græsk youghurt ( ofte vælger jeg Skyr, som jeg tror er bedre for nordiske maver???) rørt med lidt vanille og sirup eller flydende honning. I dag var der blandet jordbær, blommer, banan, brombær, blåbær, hindbær, kokosflager´og sultaner rosiner i.
Gæster gav udtryk for stor tilfredshed og ønske om "opskriften" tja, tjo, hermed gjort, men som sagt min opskrift på begge disse ting, ændrer sig hurtigere end du kan nå at sige SALAT og det må jo siges at være hurtigt ik`?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar