lørdag den 21. maj 2011

Godt begyndt.....

er halvt fuldendt og jeg skal lige love for, at jeg er godt begyndt og i fuld gang med denne weekends festivitas. To konfirmationer i går. Dejligt vejr. Glade og spændte unge mennesker, god mad, vin, dans og hyggeligt selskab i lange baner. Gaver, sange og taler. Jeg nyder det og prøver at få det hele med.

Men matheden har siddet i kroppen i dag, hvor vi heldigvis har fået tid og lov til, at køre i laveste gear. Afsted til københavn med cyklerne med i toget. Cacao og de dejligste boller hos endnu en sød niece, som gad se moster.



 Halvlanden time på ryggen, lige midt i den bagende sol i Kongens have, lidt cyklen rundt, lidt kiggen vinduer og sønnens gode mad i Nyhavn.I dag bød han på bagt torsk, som var lækker og skånsom kost til vores maver, lidt gode oste og en ustyrlig lækker rabarbersuppe med fed is. Uhs som han dog ved hvad vi kan lide og hvad der er godt.
I morgen starter dagens fest først kl 17, så jeg satser på lidt havearbejde og en løbetur inden. Føj hvor er vores lille have dog forsømt. Det SKAL der gøres noget drastigt ved. Jeg satser på hjælp fra manden. sammen er vi stærke og det skal komme haven tilgode.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar