onsdag den 18. maj 2011

Her bugner det

med gaver. Desværre ikke til os, men fra os og det er der jo også en glæde ved. Jeg elsker ofte at give gaver, når det lige lykkes, at finde det helt rigtige til den rigtige person, så er det dejligt at mærke glæden hos modtageren.
Her ligger gaver til tre konfirmander, som skal modtage gaver i den kommende weekend, fødselsdagsgave til en sød niece som inviterer på boller og cacao, en ekstra gave til en veninde, lidt til et fødselsdags"barn" i Ribe, noget til nogle børn fra mors sidste rejse, en duft til en svigerdatter og om lidt også en gave til en kommende student og så lige et indpakket usb-stik med en masse billeder, hvor af flere er redigeret og sat i fine rammer og tekstet, som tak for en dejlig fest på Bornholm.



Og den opmærksomme læser, tænker vel: EN GAVE TIL OLE HENRIKSEN???????

Nå, kender hun ham? Er hun måske han søster? Hun virker da også sommetider lidt overgearet og danser en del hmmmmm.
Jo,jo, jeg kender skam Ole Henriksen og er på gave med ham. Ham her bor i Ribe, hvor han er min dejlige genbo og i morgen har han fødselsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar