Jeg har arvet den fra min Mormors hjem. I handel og vandel er den sikkert lig nul, men som minde er den guld værd. Da jeg var barn stod den ALTID på toiletbordet i mine bedsteforældres soveværelse. Selve bordet, var i mine øjne en skuespillerinde værdig. Jeg havde aldrig i mit liv set noget lignende. Den slags møblementer fandtes ikke i vores hjem. Det osede af overskud, dekadence, lækkerhed og rigdom. På bordet stod bla en krukke/vase a´la stagen, med de smukkeste fjer i, som jeg drømte om, sikkert havde tilhørt en smuk prinsesse eller endnu bedre, en helt vidunderlig skønhed af en skuespillerinde. Min fantasi fejlede/fejler ikke noget og de smukke skatte satte sving i fantasierne. Ren meditation og slik for en lidt overbebyrdet barnehjerne og et tiltrængt krydderi til en lidt fattig barndom. Der er sjovt nok aldrig nogen som kommenterer stagen i mit hjem, naturligvis forde, den "bare" er en lille sag uden den store stråleglans, for det er jo sådan virkeligheden er, men i min verden, er stagen stadig STAGEN SOM KUN DE FÆRRESTE KAN NÅ. Den er min varetægt og der bliver den og lever lykkeligt til sine/mine dages ende. Se det var et rigtigt eventyr!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar