fredag den 24. juni 2011

Skuffet, vred og bitter

Noget der hen ad er jeg. Er jeg virkelig SÅ dårlig? SÅ dårlig at ingen gider hade mig eller bare synes at jeg ikke er ægte eller mine billeder er for meget eller lidt redigerede, eller bare at det jeg blogger om er kedeligt, at jeg har for mange eller for få faste læsere. Er jeg usynlig, når ingen lader sig provokere af min blotte tilstedeværelse??????
Mon ikke det bare handler om, at jeg sådan generelt bliver læst af en ret fast skare, som består af nogenlunde harmoniske mennesker, som læser når de har tid og lyst, springer det over de ikke gider i dag, svarer når noget fænger og lader resten fare. Sådan som de fleste gør med feks et ugeblad eller tv.
Selv ser jeg sjældent tv. Sommetider ved jeg der kommer noget jeg vil se og nogen gange tænder jeg bare, slukker igen eller zapper mig gennem en aften hvor kroppen bare kræver sofa. Nogen gange er det som vises så hamrende dumt/ligegyldigt/idiotisk/politisk langt fra mig/grimt/uhyggeligt/  hvad ved jeg, at mine tæer er krummet til krampegrænsen, andre gange lærer jeg noget nyt fra ukendt land og nogen gange tænker jeg GUD HVOR ER JEG HELDIG, at jeg trods alt ikke selv er SÅ dum eller grim......
Hvem siger det egentlig mest om?????Tja Tjo Øh, vel aller mest om mig. Mig som spildte min gode tid på noget, som jeg åbenbart var helt vildt imod.......og er det ikke sådan det er i blogland også????Lad dog for pokker værre med at besøge dem du ikke orker og hyg dig med dem du elsker og ligner. Længere er den vel ikke og sværere behøver hverken livet eller bloggins næppe at være....MED MINDRE altså, at du er af den race, som har din identitet hængt op på, at være hende som tør sige FUCK og FISSE og andre slemme ting lige op i ansigtet på de voksne og jo nogen provokerer man jo nok, men tro mig det holder sjældent længe hvis ikke der er såvel hjerne som hjerte og sjæl bag. Tror næppe kammeraterne fra skolen stadig husker mig forde jeg sagde sku, men måske forde jeg (måske)gjorde noget ved deres hjerte/bevidsthed. Dem som råber PIK OG PATTER, tør bolle/knalde for åben tv skærm tror ganske fejlagtigt at "Vi voksne" bliver provokeret, det gør vi ikke, vi har faktisk selv prøvet noget med sex engang, vi syntes bare det er synd og spild af gode evner og dejlig ungdom og måske en plet på det gode fremtidige omdømme.
Hvorfor skriver jeg egentlig det her? Hvad vil jeg nu med det?
Tja bare min reaktion på det som nogen kalder KRIG I BLOGLAND. Rend og hop de damer, så har i sku da aldrig set krig. Det der, det er da bare en flok damer som har ondt i kroppen og skal have lidt galde af værket. Lidt almindelig forargelse tilsat lidt menneskelig og naturlig misundelse, godt krydret med nogle pisse hamrende sprøjtende sure rønnebær. Jeg har en kur imod den slags. Kom hjem til mig og pil ALT mit ukrudt mellem ALLE fliserne op, eller vask mit gamle træ gulv, som virkelig trænger, med sæbespåner, med en lille tandbørste, på dine efterhånden som tiden går ømme knæ.
Til jer alle vil jeg bare ønske: God skrivelyst og god læsning. Selv læser jeg glad og gerne både her og der og vælger og vrager som det passer mig. Mine yndlinge og mine værste læses med samme interesse, den første dog mest, men den anden kunne jo have ændret sig. Det kan vi alle heldigvis. Hvis vil vil og tør.

13 kommentarer:

  1. SÅDAN, bedre kan det ikke siges/skrives. Jeg har ikke fulgt med, først i dag læse to blogger om emnet og du har fuldstændig rer.
    Jeg har en blog for MIN skyld, jeg læser dem jeg bliver inspireret af om der er 4 eller 1000 læsere er jeg ikke bevidst om.
    Ha´en god aften.

    SvarSlet
  2. Sagt som i en amerikansk gospelsang. Aaaaaamen! ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg var slet ikke klar over at der var brudt en krig ud i blogland.
    Men på den anden side : Det gør der med mellemrum. Jeg er bare den type ,som går med skyklapper og som slet ikke opdager det.
    Jeg hygger mig med at læse herinde og at lægge et indlæg ind på min egen blog i ny og næ.
    Så god aften tl jer derude :-)

    SvarSlet
  4. Aaaaaaamen er i denne forbindelse helt på sin plads.
    Krig mig her og krig mig der, kald det hvad man vil, mig ændrer det ikke rigtig noget ved. Giver mig højst lidt inspiration til et indlæg som dette, og så er det jo ikke så ringe endda.

    SvarSlet
  5. Hvad er nu det for noget? "Krig"!!!! i blogland. Jeg er totalt uvidende om, hvad I snakker om!
    Hvem, hvor og hvorfor - om jeg må spørge?
    Troede blogland var deleglæde, hygge-tutorials, hjerte og omsorg, netværk, ping-pong og alt sådan noget fryd og gammen!
    Men - hvis det er "faste læsere" snakken om igen, så vil jeg da elske at ha' 1000 af slagsen.
    Det har jeg så desværre ikke - sikkert fordi mit indhold ikke har den bredeste læserskare og sikkert også p.g.a manglende give aways. Øv, det er der så ikke noget at gøre ved - jeg er mig - take it or leave it;)
    Fin lille opsang, Stella.

    SvarSlet
  6. Tak Anette.
    Vi må vist selv igang med en krig om flere læsere. Vi er vist ikke lige dem som brænder igennem i meget vide kredse, men jeg tror det går trods alt. Så er der heller ikke så mange som ser vores fejl og mangler.Der er fordele ved alt.

    SvarSlet
  7. Ha ha - ja lad os se det fra den lyse side, Stella. Jeg ved ikke hvad og hvordan andre bær' sig ad???? men jeg kan kun køre min egen stil og den er åbenbart ikke så spiselig.....;(

    SvarSlet
  8. Der tager du ganske fejl Anette. Du er mere end god nok til mig og garanteret også for andre. Jeg besøger dig helt fast HVER DAG.

    SvarSlet
  9. Jeg har nu heller ikke opdaget krigen, men har set, at man kan kapre faste læsere ved give aways, det er så ikke lige mig. Jeg vil ikke købe mine læsere, og læser der hvor der er et - i mine øjne - et interessant indlæg, som lige her :-)

    SvarSlet
  10. Tak Pia. Sådan gør de fleste nok og selvfølgelig også dem som er i krig. Vi tiltrækkes alle af noget forskelligt. Selv læser jeg mange og meget forskellige blogs. Man gør vel bare hvad man selv har det godt med, sværere er det vel ikke.
    Tjo man kan da diskutere motivet bag give aways. Bruger dem selv, med forskellige bevæggrunde og igen, man bestemmer selv om man gider deltage. Om man gør eller ej er lige fint for mig.
    Håber stadig jeg kan gribe/inspirere/more.....nogen.

    SvarSlet
  11. Det er nemlig lige præcis her dilemmaet ligger. Jeg har det præcis som Pia.
    Som blogger vil man vel rigtig gerne gi' - idéer, dagligdag, tanker, give aways, DIY osv., men glæden ved det opstår først, når man får reaktioner og respons på det.....kommentarer, faste læsere, omtale og sådan noget.
    Kaffegæster med enetale, mens de bare sidder der og siger ikke et muk, kører man da lidt træt i længden. Gider de være her???? og til sidst smider man håndklædet i ringen...ikk'?
    Nå men - vi må vel gøre, som vi føler hver især - så hip hip hurra for forskelligheder!

    SvarSlet
  12. Jamen der har i da helt ret. Ud med sådan nogle gæster. de må sku da give sig til kende hvis de er der og give deres besyv med bare engang imellem. det er svært at lade sig motivere og inspirere, hvis man har følelsen af, at man taler til en dyne eller endnu værre...INGEN!

    SvarSlet