fredag den 8. juli 2011

Helt hul i hovedet

Eller da i hvert tilfælde et på hver side af hovedet. Izabel har en gang for mange år siden haft hul i ørene. Den ene faldt ud ved leg og hun turde ikke få sat en ny i igen. Hun har en meget stor angst for nåle og for smerte. Vi aner ikke hvor den kommer fra, men det har altid været sådan.ikke bare lidt piveri, men nærmest en fobi tror jeg. derfor var det ret stort, da hun efter årelange overvejelser, besluttede at NU skulle der pynt i ørene igen og det skulle være sammen med mig. Tusind tak for tilliden siger jeg bare. Jeg var bange for, at fobien igen skulle vinde over hende, da hun sad i stolen hos Guldsmeden. Hun var angst. Ikke bare spændt, eller lidt nervøs, men angst. Men hun gjorde det sku. Godt gået. Endnu en grænse blev forceret og endnu engang viste verden hende, at der ikke sker andet end det vi siger og det vi siger det holder vi. Næste step var så den daglige morgen og aften afrensning, som jeg står for. Endnu en fremvisning udi angstens klamme favntag. Nu har vi prøvet det to gange, intet ondt er sket, så nu går det vist også. Om seks uger skal pynten ud og nye fine øreringe kan komme i de nye og til den tid lægte huller. Det skal foregå hjemme hos mor. Held og lykke siger jeg bare. Håber hun kommer over sin fobi eller traume, ellers må hun have hjælp med tiden. Livet bliver sku for svært på den her måde. Stakkels pige, men dejligt at følge de små/store sejre over angsten, som heldigvis kun handler om smerte og nåle, på andre områder er hun sej nok. Heldigvis....mest for hende....og lidt for os.

2 kommentarer:

  1. Det er bare så flot gået. Hvor ser de små pink blomster flotte ud. Jeg glæder mig til at se Izabel i morgen, og er spændt på hvilke overraskelser der venter... dufte, badetøj,strikketøj - den er svær at greje! Men jeg overholder selvfølgelig Izabels anvisninger og medbringer ovennævnte udstyr.
    Jeg kan da kun glæde mig!
    Knus Sussi

    SvarSlet
  2. Du kan roligt glæde dig. Det bliver dejligt.

    SvarSlet