Mig &Troels.

Så oprandt dagen, hvor min fødselsdagsgave skulle indløses. Søde kirsten skulle vise mig sin minister og hele hans verden. Verdenen så jeg og mere til, men de ærede ministrer er gået på ferie. Kirsten havde allieret sig med veninde og kollega Birgitte, som arbejder i folketingets sprognævn. Det job kan jeg betro jer, lyder ret så spændende. Noget med at høre både hvad taleren siger og også alt det den ikke siger/ville sige/aldrig fik sagt. Spændende job og totalt sød dame. Hun viste rundt i de hellige haller, også de aller helligste, hvor man ellers ikke lige kommer. Fordelen ved at kende nogen som kender nogen som ved et og andet. Jeg var både her og der og fik set de smukkeste ting, for meget kan man sige om politikere, men de forstår altså at omgive sig med smukke sager og god stil. Der er ikke just sparet på restaurerings budgettet og dette er ikke sagt med mishag, for det er nu engang vigtigt, at vi værner om, og passer godt på vores gode gamle skatte.

 Desværre koster den slags jo penge og jeg fik ved selvsyn set, at der er næsten tomt i statskassen. Ca hundrede kroner, alt i alt, er der tilbage i små mønter. så tror da pokker, at de trænger til en god lang sommerferie, så de kan udtænke nye planer for opfyldning af kisten.

 Mad fik jeg også og det endda lige inde i det fine Snapseting. Lækre salater, dog uden snaps.

Ikke en minister, ikke en kendis, ikke noget blær i miles omkreds, lige ind til jeg næsten var ude i gården igen. Hvem stod så lige der. Troels Lund Poulsen, undervisningens kære Fader. Han var da som sendt fra himlen, som han stod der med sin fyraftens smøg, på vej videre på sin cykel. Ham det kunne jeg ikke stå for. Lod mig drage og føre tilbage igen og forespurgte på høfligste vis, om det skulle være os to, omend bare for en stund og bare på et billede. Den meget venlige fyr sprang beredvilligt til og dagen var straks badet i et helt andet strålende lys for mit vedkommende. Der skal så lidt til for at jeg for stof til en god historie.

I Trafikministeriet var der stille, men jeg fik da både hilst på de kære små computermus

og Solvej&Harry

 og med egne øjne set hvad Kirsten egentlig er i stand til ud i grafik.

 Hun er da helt vildt dygtig.
 Nu kender jeg hele tre fra tinget (som man siger) Birgitte, Kirsten og Troels. Vi blev ikke færdige med Huset/Borgen, men når jeg kommer igen, skal det være i fuld ministertid.
På vejen, gik vi lige omkring Amager Strandpark, hvor vi lige fik dyppet tæerne og skudt et par billeder. der er da godt nok fint der ude. Helt ukendt område for mig, men det bliver det ikke ved med at være tror jeg.

Desværre var der ikke en lækker livredder i nærheden, så jeg måtte nøjes med båden.