Englegården

Det nyeste i mit liv er et Løbeprogram. Det lyder jo virkelig af noget. Så er man løber for real. Nok noget med et par timers løb i streg, nogen af dem op ad stejle bakker, nogen måske i vand osv. Sådan et program de store stjerner bruger, for at komme videre med deres i forvejen totalt tjekkede præstationer.
Sådan er det ikke for mig. Jeg har overhovedet ingen præstationer jeg kan forbedre. Jeg er meget langt fra noget som kan blive bedre sådan lige. Jeg har fiflet med løb, gennem nogle år nu. On and off. Mest off. Har flere gange trænet mig op til omkring de fem km, gået langsomt ned af bakke igen og faktisk indrømmet, at løb aldrig bliver mig. Samtidig må jeg erkende, at løb er lige det ekstra ud over ren gang, som altid kan puttes i tasken og komme med ud i verden som motionsform.
Lige nu er et løbeprogram for absolut begyndere, mit nye tidsfordriv/legetøj. Jeg har nemlig sat mig et mål. 5,5 kg ren fedt må/bør og skal forlade min krop. Guleroden er en rejse til en lækker Græsk ø. en uge i en skøn lejlighed for foden af Olympus bjerget. En uge med havbad i bikini og altså uden fedt depoter. Når jeg ikke målet, er der ingen græsk ø til mig. Jeg er på vej, rette vej endda. Passer på med maden. Spiser de rigtige proteiner og fedtsyrer. går ekstra mange/lange ture, danser som jeg plejer og har nu kastet mig over løbeprogrammet som det lille ekstra. Programmet strækker sig over fire uger. Det indeholder faktisk mere rask gang end egentlig løb, men under alle omstændigheder indeholder det bevægelse. Ekstra bevægelse. Lige det jeg kan bruge. Det er overkommeligt. Det forbedre konditionen. Giver motion. Max en halv time om dagen. Jeg er klar, ja faktisk allerede igang.
Alle ved at målet er 5,5 kg. Ingen ved hvor je g pt står, men alle skal nok høre om når jeg når målet. Det tager tid, for jeg er ikke fanatisk. Gider ikke melde mig ud fra samfundet, lide eller være dårlig ved min krop. Jeg udelukker bare for det meste. Bruger fornuften, rører mig lidt mere og holder mig målet for øje og glæder mig.