Elvis lever.

Altså ikke sådan fysisk jo. Bare sådan i vores tanker og nogen af os kan jo ikke få nok af den mand. I aften går turen til Elvis aften. Amerikansk buffet og en herre, som lover at han synger Elvis på en måde, så vi ikke vil kunne høre forskel på ham og the real king. Tillad mig at være skeptisk, omend positiv, bevars.

Hvis han også ser sådan her ud, tror jeg nok lige, at jeg bliver en lille smule stille og en kende begejstret.
Om et par timer vælter ti personer ind i min stue, hvor de vil forvente, at blive beværtet med rødvin og en lille chips og det vil de blive.
De vil blive mødt af en "som om vild med dans" dame, med kroppen hyllet ind i meget bevægelige frynser. Frynser, som jeg agter at sætte i svingninger i samme øjeblik "som om Elvis" giver første kvæk fra sig.