fredag den 14. oktober 2011

Når bægeret er fyldt.

Eller for at sige det som det er, når kroppen er så proppet med lækkerier, at der på ingen måde er plads til så meget som et glas vand. Mæt er jeg. På alle måder. Mæt af lækker ostetallerken i torvehallerne. Mæt af valnøddelagkage og varm chokolade med flødeskum på La Glace. Mæt af vin, oliven, saltede mandler og peanuts og latte på Cap Horn i Nyhavn. Mæt af grin med festlige damer. Mæt af at ose i byens butikker. Mæt af god sladder, let hyggesnak og mæt af snak om dybe emner som indeholder blodig alvor. Mæt som i mæt efter en rigtig dejlig dag i super dejligt selskab. En lang og dejlig dag, som sagtens tåler gentagelse.


Ikke et kny, hører man fra den totalt seje dame med sprit ny  hofte. En ordentlig omgang som giver mange smerter, men det er ikke det som får lov til, at fylde i hendes liv.


Lang lyserød skindfrakke med pels måtte bare prøves.


Søstrene leverede fint materiale til et par pakke kalendere.

1 kommentar:

  1. Jeg siger tak for en rigtig dejlig dag i dit selskab.Dit fantastiske menneske :D

    SvarSlet