torsdag den 16. februar 2012

Hun sidder altså godt fast.

Man kører til en station på Sjælland og tror, at man "bare" skal sætte sit barnebarn på toget. Der er bare ikke noget "bare" i den forbindelse. sådan en pige sidder permanent fast i farmors indre brystregion. Noget søm giver et smertende riv i hjertet og en kæmpe klump i halsen, når pigen sidder bag togets vinduer og vinker og man må lægge bånd på sig selv, for ikke at fare ind i kupeen og rive barnet ud igen.


Når det så er sagt, må jeg indrømme, at jeg er svulmende stolt, af at have så sej en pige til barnebarn. Tænk at hun tør og tænk at hun gider og tænk at hun lover, at det bestemt ikke bliver sidste gang hun har rejst frem og tgilbage til farmor.
Nu er der ringet besked. Izabel er hjemme hos mor igen. Rejsen var selvfølgelig gået lige efter planen.
Her er tomt og stille, men det er jo dybest set også præcis sådan her skal være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar