Det er godt nok længe siden.

jeg har ikke knyttet i meget lang tid. ikke forde jeg mangler materialer, for det gør jeg jo sjældent. Bare nok forde inspirarationen/lysten/tiden har manglet. Nu blev det tid igen. En har ønsket sig et særligt armbånd og det skal være lavet af mig og det skal være noget med noget Indisk. Den opgave har jeg så tænk over nogen tid. Nu er min egen bedekæde splittet op. Jeg har selv købt den Indien, så jeg står inde for ægtheden og har set nogen mage til blive brugt flittigt af hellige mænd. De Indiske perler er nogle knudrede, ru tingester, som ikke lige lader sig indflette i hvad som helst. Første forsøg i læder er klippet op igen. Nu arbejder jeg med brun nylonsnor, Indiske perler og ægte turkiser. Turkiserne er ikke et ønske, men en særlig gave fra mig. Turkis er noget af det smukkeste man kan give som gave. Et bevis på ægte venskab og kærlighed. Noget man giver til en som man virkelig holder af. Jeg er ikke sikker på at jeg holder vildt meget af det armbånds udseende, men han skal have sit ønske opfyldt og perlerne kan jo bruges til noget andet, hvis smykket alligevel ikke klæder armen.