mandag den 23. april 2012

Mandagsstemning!

Når både meget af lørdag og hele søndag er brugt på influenza med rigelige mængder snot og feber, glæder man sig ligefrem til en helt almindelig kedelig mandag. Men HEY, jeg har jo stadig feber, hovedpine og snot i lange baner (helt bogstaveligt). Jeg vil dog prøve at satse på et kompromis. Sådan noget med et sent bad, lækker og vitaminrig morgenmad, noget make up i hovedet og en modelleret frisure, lidt frisk luft og bare en enkelt klient. Ind i mellem er det ok at ligge lidt med en bog, eller hæfte en ende og drikke varm the. Satser hårdt på en dag i mest opret stilling. Langsom, men oprejst. Bare noget som ligner et liv/noget liv. Det andet er simpelthen for kedeligt og langsommeligt til mig.
Eneste plus ved sådan en weekend er da, at når jeg ikke som, røg der en masse linier og sider gennem mit hoved. Ord som fletter en fantastisk historie sammen om fiskerlivet i Skagen, om hemmeligheder som forfølger og om sammenhold mellem to som vil hinanden. Den Amerikanske Sømand får i en anmeldelse af når sidste halvdel er fortæret.

                                                                          

Ingen kommentarer:

Send en kommentar