Er det mig som bestemmer hvad der bliver næste trend?

                                                                                    

Hvis jeg vælger at se sådan meget isolet og enøjet på det, jamen så er det nok mig som bestemmer den næste trend i danmark. Hvis jeg åbner begge øjne og lytter efter, er der nok et par stykker mere, som vil påstå, at det er dem som bestemmer de nyeste trends. Når jeg så kommer med min helt unikke og self made trend, er der nogen der råber op om kopiering og jeg ved ikke hvad. MIG? Hvad regner i mig for? Det er altså mig som har fingeren på pulsen at i ved det. Da jeg i tidernes morgen havde egen butik, skete det mere end en gang, at jeg fandt på noget nyt, vendte rundt på det normale, tilsatte en helt ny farve, brugte min mormors gamle et eller andet, dekorerede med helt eget trylledej bagværk og hvad skete der? Næste ugeblsd som kom ind af døren, var helt sikkert spækket med idéer som "Brug din mormors gamle....." "Vær først med de helt nye farver" og alt sammen var jo netop det som jeg lige havde udtænkt. For nogle år siden, var jeg træt af det gængse ligeudaflandevejenstrik og ville tilbage til noget gammelt med flere udfordringer. Jeg rendte rundt og ledte i hver en garnbutik uden resultat, ledte i gamle bøger og blade. Jeg var ude efter noget a´la færøsk/norsk/islandsk sweater med noget update  hmmmm tænke, tænke, tegne, tegne. Pludselig var den der. Jeg ville have mig en råhvid uldsag med noget stjerneagtigt mønsker, men ikke i den gode gamle brun, næ jeg ville have vinrøde stjerner. Da jeg havde tegnet og snakket med Gud og mange andre, satte jeg mig i sofaen for at se den nye danske serie med Sarah Lund. Hvad var det liiiige hun havde på kroppen? Såmænd ja, en uldsweater med stjernemønster og man kunne sagtens købe en model mage til for kun 2500,-. Så står man ligesom bare der og pipper spagt "Det var altså mig der fandt på den først".

For nogle år siden, købte vi en autocamper. Bare sådan en halvgammel sag uden dikkedarer. Brugt og helt ok. Sådan nogle er ofte ret kedeligt indrettet og det gælder bestemt også vores. Ultra grimme gardiner og  forhæng. Alt i mørk grøn og noget blomster i brun og den stil der. Jeg kunne jo rigtig godt tænke mig noget update noget meeeeen, man skal jo også kunne sælge skidtet igen og så er det nok smartest at holde sig lidt neutral. Nu er det jo heller ikke forde vi kører ud i verden for, at sidde og glo på grimme gardiner og fuck den stil/mangel på samme. Så sad vi der igen, lige her for nylig og sludrede om autocamperen og blev enige om, at den vogn er nok bare vores resten af dens liv. Vi vil også så meget andet, så vi vil ikke ud og binde penge i noget fancy hejs i den retning og når vi har kørt vognen ned, er der ingen som gider købe sådan en. Jamen skal vi så ikke friske lidt op sagde jeg og jo sagde manden. Jeg fortalte straks om mine planer omkring nogle blomstrede/mønstrede gardiner og puder i ret friske 60/70ér farver. Lidt følgen op på kopper og tallerkener i noget orange, gul og grønne farver. Sådan en stemning af den gode gamle camping ånd, med picnickbord og klapstole og en ternet dug. Den skulle jeg nok klare. Så oprandt ugedagen for de nye dameblades komme og hvad var der så lige der? JEPS................artikler om det moderne campingliv, som nu skal være i go gammel retrostil. "Det var altså mig som fandt på det".

        
Den slags tilfældigheder, er vel bare et bevis på, at mode kører i ring/genopstår med X antal år i mellem, hver gang med et nyt lille twist, men ellers er alt med jævne mellemrum ved det gamle. Se bare på de navne vi giver vores børn. Vi tror alle at vi er noget så originale og netop er dem som har opfundet/genopfundet lige det her navn, men vent til lille Brian kommer i skole og må hedde Brian O, forde der allerede er både en Brian N og en Brian P.
Den slags handler om noget så interessant som DEN KOLLEKTIVE BEVIDSTHED. Den bevidsthed som opfanger alle de næsten usynlige tegn, ord, farver og tendenser som vi møder på vores vej. Pludselig- og næsten samtidig hos alle- er der dannet en helhed i bevidstheden, så både hvert enkelt individ og alle som gruppe er klar til , at indlemme det nye i vores liv. Det være sig boligtrends, tøjmode, børnenavne, slangord og musikstil. De helt hippe/trendsetterne er først på settet og dikterer både dette og hint, vi andre tøver en kende og flere af os med direkte modstand og udsagn som "Kassebukser skal jeg ALDRIG have på igen", "ORANGE kommer ALDRIG ind i mit hjem igen" "Den slags negermusik vil vi ikke høre her i huset" " De unge taler jo snart så ingen aner hvad de siger". Så går der lidt tid og pludselig ses også jeg i en fiks kassebuks mens jeg maler stuen nougat og syr nye orange puder (igen) mens Olav og Karen Margrethe løber rundt mellem benene på mig og råber "Hypert" og "Knæhøj karse".
Thats life. Vi er præcis så unikke og specielle i vores udtryk som den kollektive bevidsthed dikterer. Det unikke! Det findes andre steder end i tapetet og navnet, men det er en helt anden historie.