Er jeg en skjult elektronista?

Sådan bare meget skjult og nærmest usynlig. Jamen for pokker da. Det er jo lige meget hvad pokker jeg prøver så vil det aldrig rigtig køre for mig. Mit yndlings redigeringsprogram, som jeg kunne beherske og forstå, er lukket ned. Nogen prøver at hjælpe mig og overøser mig med gode veje til nye interessante afløsere, men næ nej skidtet vil ikke fungere i hænderne på mig. Instagram har jeg endelig fået nys om, har downloadet det, men virker det for mig? Selvfølgelig ikke. Det beder om passwords som jeg end ikke aner eksisterer og stiller sig absolut ikke tilfreds med de forsøg jeg hoster op med. Hvad er det den telefon vil have af mig som jeg heller ikke fatter? Og sådan er det bare alt alt for tit med mig og elektronik. I bund og grund handler det om, at jeg er vokset op på en anden planet og i en helt anden tid. Jeg er ca 2000 år i forhold til den verden jeg befinder mig i. Jeg er ikke vokset op med skidtet, er fra en tid hvor der kun var fjernsyn i weekenden, hvor der kun var en fucking knap på radioen, hvor en manual var på dansk og ikke var tykkere end biblen, hvor man lagde sammen og trak fra med sit gode hoved og ikke ved brug af en maskine, hvor man spurgte sin far/lærer/ et leksikon hvis der var noget man ikke vidste, hvor man skrev et brev med sin egen håndholdte kuglepen (dog ikke fjer) og sendte det med manden med den røde jakke og tid til kaffe hos den hjemmegående/hårdtarbejdende husmoder. Jeg gik i ottende klasse før jeg fik en regnemaskine og har først for få år siden erhverved mig egen pc. Derfor er jeg slet ikke kodet til elekronisk tænkning og handling og formår kun at lære nyt fra de få  dem, som magter at fortælle mig om det nye på en måde som min hjerne magter at modtage. Jeg skal se billeder og genkendelige redskaber. Sådan noget a´la " Din INDBAKKE= Din postkasse, som du går ud og tømmer og så bærer du alle brevene ind på dit bord og åbner dem og nogen smider du ud (regninger) og nogen lægger du ned i din skuffe og så er der igen nogen som du gerne vil gemme et helt særligt sted og dem kan du så lægge ned i de fine små æsker du har i din skuffe. De æsker hvor du har skrevet SKAT og FUSK ocv på og bla bla bla" Derfor er det for nogen helt nonsens at prøve at lære mig noget som helst og for andre ret let. det afhænger nemlig at lærerens pædagogiske virkemidler. En simpel hjerne i et totalt sort univers, det er der og den jeg er og heldigvis har jeg nogle damer med tålmodighed omkring mig engang i mellem. Ellers kom jeg aldrig videre. Lige nu er mine billeder grumsede, mørke og uden smukke rammer og sjove finesser. Håber snart der kommer nogen forbi igen.