Jeg troede det betød held.

Når alle de smækre boksedrenge vandt deres kampe. Ingen slap for kamp til stregen og nogen med blødende flænger. Dem jeg heppede på, på trods af feber og småblunden, vandt. Jamen den slags troede jeg da førte direkte til held. Held med godt helbred, men nej sådan er karma ikke skruet sammen. Snare tvært om. Når man går for meget op i smækre boksere, bliver man endnu mere syg næste dag og hvis samme gutter vinder, får man mere feber næste morgen. Nå men så ved jeg da det. Til gengæld kom min mand hjem kl fem i morges, uden feber men ikke meget bedre at se på end mig. Han havde udvidet pokeraftenen med bytur og dans og det giver næsten ikke en bedre dagen der på end boksefyre, kan jeg konstatere.
Nå men intet er spildt. Jeg har taget hul på endnu en forrygende bog og WF er inden for rækkevidde. Det hele sker liggende.