fredag den 25. maj 2012

Liv i Riberhus.

Så er Ribe igen i festhumør. Sidste uge var det Tulipanfest og fra i dag er det Dagmars fødselsdag vi fejrer. Dagen startede med skolernes optog gennem byen. Blandt Sorte Brødre og fattige glædede det mig i svær grad, at mit eget barnebarn var rig. Både rig og ugift, så det var der jo lidt muligheder i. Den slags kan aflæses på de knyttede bælter kan jeg berette. Slotsbanken, der hvor resterne fra Riberhus står sammen med statuen af Dagmar, summede hurtigt af liv. Vi så fægtende riddere og ingen mindre end Sigurd kom og fortalte historien om Dagmars (meget korte) liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar