søndag den 29. juli 2012

Grøn koncert.

Endnu en oplevelse med Izabel og en dag med hende er aldrig spildt. Musikken var nok mest henvendt til hende og ikke rigtig gør noget for mig, selv da Burhan G " For alle Nævers singel piger" smed blusen og flashede den veltrimmede bringe, syntes jeg at jeg havde set noget mere spændende før. Bevares, der er mange fine sange og jeg forstår til fulde både Burhans og Rasmus S berettigelse. Der synges om følelser, om kærlighed, om smerte, om fars død og kærlighed til mor og søskende, om tabt kærlighed og hvad ved jeg. Noget vi nok alle kender til. Sangene siger noget om hvor vi selv har været eller er og hvor er det bare fint. Det er bare ikke rigtig en stil jeg nogensinde har benyttet. Det er meget sjældent i mit liv, at andres tekster, ord og erfaringer har givet mig trøst. Ok, der er nogle salver som går dybt og et par enkelte andre gamle travere som går ind i mit system, men ellers må jeg melde pas. Jeg er ikke den som forløses af hverken film eller popmusik og var nok en af de eneste i går, som ikke sang ordret med på de kendeste Seebach numre. Jeg kender sangene og nogenlunde indhold og det er så nok for mig. Alfabeat synger jo muntert og trallende. Malk de koijn og LOC kender jeg og gider sagtens lytte til deres tekster med fint indhold, men til sådan en friluftskoncert hører de færeste vist et ord af hvad der synges i de to genrer med mindre man er godt inde i stoffet på forhånd. Vi sad på vores tæppe og hyggede med Izabel og det var jo en dejlig picnik, men der er bare noget utrolig opstablet og anstrengt over deltagerne. Lidt lige som nytårsaften2000, hvor vi fanden gale mig skulle hygge os og more os og festen skulle bare være så meget bedre end set før, men i virkeligheden er hverken nytårsaften eller præcis 2000 sjovere end en hver anden dag og vi får det bare ikke bedre end de følelser vi lige denne dag er fyldt op med. Sådan er det også med Grøn koncert. Klart at vi tager et par fadbamser og de fleste bliver lidt glade i låget og synger ekstra med og alt det der, men det er bare lidt som om, at når nu vi endelig er kommet ud og når nu vi har givet 230,- for en billet, så skal den her forpulede stubmark fanden rive mig bare være skide hamrende fuld af fede oplevelser...............................................tjaaaaaa og det er lige der jeg får det lidt anstrengt. En masse mennesker vælter bare rundt i en tåbelig brandert og udstiller deres egen stressede oppiskethed, ungerne basker ensomme rundt og musikken bliver et lille løjerligt apendix til dagen løjer. Fadbajere kan man få masser af og junk til maven er der alle vegne, men ikke et eneste sted så jeg bare et lille forsøg ud i noget bare lidt sundt, fedtfattigt, frugtog grøntlignende spise. Også jeg måtte ud i noget pizza som man dog havde forsøgt i noget vegetar look alike. Pøj for en omgang tør hvedebund med drivende fed poseost med en håndfuld rød peber og lidt spinatblade i kogt sjasket tilstand. I dag sidder jeg med hævede øjne, to kilo tungere og allergien rasende rundt i kroppen. Al snakken om de fedende spisevaner, den fede ungdom, allergi og farlig kollesterol glemmer vi bare sådan en dag. Tillad mig at sammenligne med Roskilde festival, hvor der er massevis af sund, lækker og spændende mad, gode kaffesteder, lækre drinks og ikke mindst både god og eksperimenterende musik som besøges for musikkens skyld. Stor forskel og selvfølgelig også to vidt forskellige ting og nej, jeg ved godt at man ikke kan sammenligne æbler og pærer, men tænk alligevel lige over det.
Når alt det er sagt og vurderet, vil jeg til enhver tid støtte det gode formål og håbe at alle andre også gider. Muskelsvindfonden fortjener støtten og den giver vi her i huset glad og gerne, måske bare somme tider i form af penge uden besøg i Næver eller andre pløjemarker. Næste år vælger jeg igen yndlingen inden for musik. Roskilde. Der vil jeg høre musik for musik for musikkens skyld og helt sikkert en af dagene få en mindre jernstang i øret, men det bliver for selskabets og hyggens skyld, ikke bare fordi, at nu skal vi fanden brække mig være fulde og sjove i en fart.
Go koncert til alle jer som besøger Valby i dag. Håber i får lige så godt vejr som vi. 3 min med dryp og ellers tørvejr og sådan skal det da helst være.


3 kommentarer:

  1. Set og læst !
    Jeg selv gik hjem fra Tivoli en fredag endnu før fredagskoncerten var startet fordi der var for mange mennesker,røg og druk. Jeg gider det bare ikke mere.
    Jeg kan godt drikke øl eller vin. Men kun ,hvis jeg er i stødet til det.
    Røg gider jeg ikke og da slet ikke det andre ryger.
    Musikken kan være for høj. Det gider jeg heller ikke.
    Og så kom det bag på mig at jeg heller ikke gad alle de mennesker.
    Så for mig er det lige meget med koncerter.
    Håber I alle får bare lidt mere ud af det end jeg.
    Da mine børn var små var vi til Åhh Abe koncerter.Det var fint nok. Dengang ;-)

    SvarSlet
  2. Jamen Kirsten der er da ingen tvivl om, at det også er os som forandrer os og ikke bare de ansre som er "dumme". Det er bare noget med, at man med alderen får andre værdier og grænser for hvad man gider se og høre på. Sådan vil og skal det nok altid være. Min tid bliver bare for dyrebar til nogle ting uden at jeg selv på nogen måder er fornægter at livets goder.

    SvarSlet
  3. Ja jeg er blevet for gammel. Eller min tolerancetærskel i forhold til larm er blevet for lav.
    Så du har så inderligt ret i det du skriver :-)

    SvarSlet