På rette hylde.

Jeg tror da jeg tidligere har fortalt om min helt tossede veninde. Hende jeg gik mega tur med i går og mange andre gange. Hende jeg har Erfagruppe med. Hende jeg strikker med, vender verden med, strikker på Valbylanggade med, hende som spiller sækkepibe og lydhealer og spiller på syngeskåle og og og..........Hun er på ingen måde som de fleste. Faktisk ganske unormal, skør og utilregnelig. Så har jeg vist ikke sagt for meget. Det hele dog på den mest vidunderlige og kærlige måde. Hun prøver grænser og leger med verden. Hun er til rådighed og fyldt med et kæmpe hjerte. Endnu har jeg tilgode, at møde nogen som ikke er faldet for hende, men bevares de findes da, for selvfølgelig er hun for meget og en stor bid for dem som har de lidt små sko på eller ondt i sinde.
En af de tossede påfund vi sammen har fostret, er min personlige hylde i hendes stue. Bare en overkant på en billedramme, men så rigelig plads nok til, at der kan samles ting. Der kommer løbende fine sager, som alt bliver vogtet af en Færøsk fugl. I går måtte jeg tømme hylden for sager. der var oven i købet kommet en lille taske til at bære gevinsterne bort i. Den lille sovende/vågende svane på sit tæppe røres dog aldrig. Den bor hvor den bor og den er fredet. Desværre har jeg endnu ikke selv fået dekoreret noget på hylden, men det kommer vel.
Hold da op hvor sådan en tosse passer fint til mig. Måske jeg heller ikke selv er helt normal? Uanset hvem der er mest skør leger vi godt og tro det eller ej, vi kan faktisk være endda meget alvorlige og seriøse.
For eksempel er Kirsten i stand til, helt selv at redesigne et køkken. det køkken som før var lige umoderne nok. Bordpladen for lav, for få skuffer, for mange grimme overskabe som slugte luften meeeen et nyt og præfabrikeret køkken var ejerinden jo heller ikke lun på. Så må man selv tænke og og oversætte sine tanker til andre som kan udføre arbejdet. Her fandt Kirsten dog sin overmand. Nu ved jeg helt sikkertr mildest talt, findes større tosser end hende. Heldigvis kan hun godt holde fast når det kræves. Holde på sit og få det som hun ønsker (og betaler for sgu da). Nu er hun ejer af et af københavns mest charmerende køkkener. God arbejdshøjde, skønne skuffer, afsætningsplads der fungerer, lys, luft og lækre farver og den dejligste udsigt over byens tage.
Prikken over iét er detaljen med mormors gamle skammel med originalt slid og de helt rigtige farver. Totalt godt tænkt.