fredag den 24. august 2012

Plastic fantastic.

Så kom der pakke med de nye lækkerier til min lille butik.




De lækreste farvebomber af nogle skønne plasttæpper fra Rastablanche. Indiske tæpper som Christina Legéne selv designer og rejser ud og får produceret i samarbejde med en Indisk familie. Tæpperne var oprindelig bedetæpper og den tanke tiltaler mig ekstra, især når man leger med dem med nye farver og mønstre som Christina gør og er så god til. Tæpperne er fine som farveklatter på gulvet i boligen eller som lækkert underlag på terrassen/altanen da de snilt klarer en byge eller to. I sommerhuset er de geniale til, at fange sand og diverse indspark, da tæppet er let og handy at smide uden for døren til en rystetur eller en sæbevandsvask. Jeg er selv umådelig tilfreds med de to tæpper jeg har installeret i mit lille sommerhus denne sommer. Der er både fine grafiske mønstre i sort/hvid og skønne humørgivere med mere kradse kulører eller de mere afdæmpede pasteller.
Bid lige mærke i den helt forrygende banderole som lægger op til flere anvendelses muligheder og find endelig selv på flere.
 
 
Lidt Tatooes var der også med i pakken. Bare sådan for sjov, lidt til børn og barnlige sjæle, til når man lige skal prøve uden at satse hele butikken, til den sjove aften, til Rock og Rul.
Et er sikkert. Mig kommer i til at møde med sådan en på armen.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar