torsdag den 23. august 2012

Tilbage til stenalderen.

Aftenen i går endte op med hele to og helt forskellige tærter, to rugbrød og et stenalderbrød. Tærterne var aftensmad som blev delt med den mellemste søn som kom på besøg med den lille yndige med de helt fantastisk bedårende store brune øjne. Hun er ikke typen som figurerer på nettet på nogen måde og respekt for det, så hende må i tænke jer til. Rugbrødene er de sædvanlige som i kan finde her under OPSKRIFTER. Dem spiser vi altid her i huset og nej det er ikke et stort arbejde når først man er inde i rutinen med surdej, lange hæve og bagetider og fornøjelsen er kæmpe stor hos alle. Stenalderbrødet var et forsøg efter Thomas Rodes opskrift. det brød er ikke blevet bagt for sidste gang her i huset. Helt uden mel og sukker. Kun lækre nødder, frø og olie. Det smager rigtig rigtig lækkert. Er blødt og skærevenligt og dog sammenhængende. En skive af det med lidt honning (vist ikke i hr Rodes ånd) før en morgen løbetur kan varmt anbefales. Brødet har hvilet tildækket på mit køkkenbord, hvilket gjorde at alt den olie som flød på overfladen i går aftes er pist forsvundet her til morgen. På nettet ligger Rodes opskrift og tanker bag stenalderkost.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar