mandag den 20. august 2012

Sådan Cirka.

Så er der endnu en lille sag klar til kommende babyboy i Norge.
Den lille lyseblå med hulmønster er færdig. Den passer str 6 mdr og bærer navnet Cirka.
Opskriften er fra Liselotte som du kan besøge her på hendes blog SLAGT EN HELLIG KO. En kvinde og blog som er værd at følge. Fyldt med strik, skønne ord, fine og slagfaste meninger, gode billeder og nyt om løst og fast.
Garnet er som snart altid Blackhill fra Garnudsalg.dk En rigtig lækker uld, som kører godt i hænden og på pinden. er fast at arbejde med og efter vask bliver det blødt og lækkert, så selv den sprit nye baby kan deltage.

                                                  Lyseblå Cirka med abeknap. str 6 mdr.



Og SÅ til striberne. Ikke mere babystrik før det tæppe er færdigt! Hvis du i øvrigt er interesseret i at se mere strik fra min hånd og evt nappe en GRATIS opskrift, jamen så er du velkommen under KREATIVITET. Vær sød at linke til diverse implicerede bare for god orden skyld når du stolt lægger dit færdige produkt frem for andre. Rigtig god strikkelyst.

2 kommentarer:

  1. Som det da vrimler med babyer i din nærhed, Stella. Og du får strikket til dem alle. At du kan her i sommervarmen.
    Hende den lille romantiske godte fra forleden er da en rigtig lækkerbisken - super godt billede du fik skudt af hende.

    SvarSlet
  2. Åh ja Anette, du ligger da ikke selv på den lade side med babyer.
    Så meget strikker jeg altså heller ikke, men lidt bliver det til....også i varmen.
    Ja Olga er skøn og jeg har rigtig mange billeder af hende, selv om hun sjældent sidder stille længe af gangen.

    SvarSlet