lørdag den 11. august 2012

Smag på Formland.

En meget lang dag ender man hurtigt op med, når man er sådan en type som mig, som ikke kan sove om natten når jeg skal op om morgenen til en tid. Så kan jeg for det første ikke lige falde i søvn og der efter vågner jeg hele natten hver anden time. Ikke befordrende for hverken skønheden eller energiniveauet. Afsted gennem det jyske. Herning station blev ombytningssted for sønnen og niecen. og så afsted mod messens hellige haller. Åh i guder, det bliver værre og værre. Hvorfor bakker de danske butiksejere ikke op om deres leverandøres store arbejde med, at inspirere og forny. Man bliver væk i stor stil, med det sørgelige resultat, at flere leverandører må lukke og slukke ned for den dyre messeaktivitet. Hvorfor værner flere ikke om vores gode tradition om, at i dansk regi, at vise vores varer, inspirere hinanden, udvikle og videreudvikle, spare med hinanden. Se og afprøve nye tendenser og give respons på andres bud på nyt og leg med normerne. ikke om jeg fatter det. Formland var vores lukkede sparringsrum, men det holder ikke længe hvis ikke mange flere løsriver sig fra den magelige plads ved pcén, hvor man nu til dags har sat sig til rette og klarer sine indkøb. Pas på det smitter. Hvis ikke du kommer ud og lader dig inspirere løber også du tør for nyt en dag og pludselig gider dine kunder heller ikke bevæge sig ud i virkeligheden mere og så er det ikke sikkert de er slet så loyale over for dig når de kun surfer på nettet. tingene hænger sjovt nok sammen. Kommer du glad og fornyet hjem fra messe og fortæller nyt til kunderne mærker de din gejst og glæde og får lyst til mere. Mere vil have mere. en butik som kører på frihjul. Lever i sin egen trummerum bliver uinspirerende. kreativiteten stagnerer. Man yder ikke mere end til sin egen næsetip og det mærkes. Kunder er ca lige så tro som fladlus, de springer nysgerrigt til næste udbyder uden den store betænkningstid.
Formland trænger voldsomt til kunder. Købelystne kunder og sparringspartnere. Sådan får vi gang i hjulene igen. Sådan kommer der igen gang i kreativiteten og initiativerne og sådan kommer der nyt på hylderne og lur mig om ikke det er det som igen får vores kunder til lommerne. Spiralen skal aktiveres. Den gode og positive spiral. den som får gang i udbud og efterspørgsel og leverer glade kunder og initiativrige købmænd. Op af stolen og afsted. Skal vi mødes på Formland om et halvt år og der efter ude i butikkerne til fest i forbrugsland? Jeg taler ikke om det gamle overforbrugsland, men det forbrugsland hvor man både køber drømme, sjov og god kvalitet.
Det gode ved det manglende besøgstal var, at vi andre kunne gå ubesværet rundt, komme i kontakt med sælgerne lige når vi ville og aller bedst, spise uhæmmet meget af de vildt lækre smagsprøver, nå ja og drikke..................ikke mindst den lille lyserøde damedrik som i smag minder meget om min barndoms medicin. Sød flaske og sød smag. I længden nok lige lidt for sød, men i dagens anledning og for en lille skål, er den ganske lækker.


På falderebet kan jeg lige løfte en flig af noget kommende lækkeri til mine fødder. Jeg mødte en kvinde som solgte nogle helt fantastisk fede træskostøvler og træ sko. Bare vent og se. Jeg bliver noget så hip og hot og trendy, men vi holder lige spændingen lidt endnu.
til butikken kan jeg varsle nogle lækre drikke/rene safter, chips og søde sager i store mængder og naturligvis den gode ga´mle julethe. Der kommer nye Maileg nisser, et par små mus i nissetøj og en englemus så sød og dejlig at alle burde eje en.
Jeg er slet ikke færdig med ordrerne, men nogle ting skulle bare ses og beføles og nu overvejes nærmere inden det endelige tryk på KØB.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar