Mig selv, men gæsterne er ikke hvem som helst. Hele to kokke skal jeg i aften bespise. To kokke og to vegetarer. Der stilles krav til både evner og kreativiteten. Jeg har brugt rigtig meget tid på en grundsauce og at brune grønt af i eftermiddag. Nu er alt lagt i fine lag i en stor gryde (ja det kan man godt bruge, når man vil stable i højden) og mangler kun tid i ovnen før gæsterne kan smage min Italienske grønt lasagne (lidt inspireret med fif fra kokkesønnen, men selv lavet ALT), serveret med en lille portionsskål fintsnittet enkel salat og groft brød. En god fyldig rødvin får de at skylle ned med. Jeg er spændt på dommen.
Desserten står sønnen for. Her er vi ude i noget porcherede rabarber og hvidchokolade halløj. han er emminent til desserter og jeg er ret blank til desserter, så der suplerer vi hinanden perfekt. Jeg er til hovedretter med speciale i fisk og vegetarretter og aller helst noget jeg mere eller mindre finder på. Opskrifter giver mig nerver, lige som kokkeråd. Så bliver jeg lige som en nubegynder og blokerer i selvstandighedscenteret i hjernen og aner hverken hvad der er op eller ned på en køkkenkniv. Jeg skal ikke vide for meget. Bare gøre det. Kokken både ved og gør og det er jo fantastisk at følge.
Ups så blev der lige givet tilladelse til hele to billeder. En mærkelig verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar