torsdag den 27. september 2012

03.30

Bib bib, sagde mandens telefon. Der var besked om, at Lui var på vej, dog kun en fire cm åben vej. kl er nu 11, 7 1/2 time senere (og den tid vi ikke ved) og intet nyt om Lui. Hvor er det godt at det ikke er der man er mere, hvilket jeg jo nærmest aldrig har været. Mine børn har aldrig været længere end ca fem timer om rejsen ud i verden. Bevars det var længe nok til mig.
Nu er Lucky Stripes pakket ind med et meget personligt kort og ligger nu klar i en fin pose med de andre striksager. Vejret holdes i spænding. Om lidt er min man Farfar, ikke kun af gavn men også af navn. Af gavn har han været det i mere end 11 år, men først nu er hans egne gener blandet ind i sagen.

                                                  Den "pæne" forside fik i ikke i går.



1 kommentar:

  1. Jeg venter og glæder mig til at se billede af lille Lui.
    Knus Sussi

    SvarSlet