Anden gang kan faktisk godt være lykkens gang.

I mandags drog vi hjemme fra, fast besluttede på at vi endelig skulle besøge Luisiana. For første gang for os begge. Vi har ofte kørt forbi der oppe i det smukke Humlebæk, men nu skulle det være. Et fast tag i døren uden at den på nogen måde gav efter, fortalte os meget tydeligt, at Luisiana er nogen af dem, som holder lukket om mandagen.
Vi lagde turen om og besluttede at besøge Holger istedet. Men efter lidt hvil i Helsingør og kørsel osv var der ikke meget åbningstid tilbage på Kronborg.  Der har vi dog begge været før, så vi lod os ikke slå ud og kastede os over den lille og hurtigt gennemsete kirke og de dystre kassematter. De sidste er jo lige et sted for min fantasi, som straks kaster mig ud i de værste pinsler i fangenskab i små sorte huller med en hob af sultne rotter som eneste selskab. Selv om mine egne nerver ikke er for gode, holdt jeg mig ikke tilbage for, at gemme mig langt inde i mørket og sige uhyggelige klagelyde da andre gik forbi. Hver sin lyst og morskab som bekendt.

I går lykkedes det så endelig at komme ind på Luisiana. Smukt sted må jeg sige. Fantastisk udsigt og smukke rammer om de kunstneriske værker. Godt at det er min mand som kender mig og mit temperament ud og ind, som jeg var i følge med og ikke et større kunstdueligt selskab som skulle trættes med mig. Den kunst som disker op med muntre farver, fine streger eller forståelige figurer får hurtigt min opmærksomhed, lige som spændende materialer og sjove sammensætninger, eller udstillingen "Nordic", men der hvor det ligner en galning som er gået amok i en pæn herrebrandert, eller nogen som bevidst prøver at tage røven på mig og tror jeg hopper på påstanden om, at tre streger og en prik kan blive til " munter kvinde på plæne" der står jeg helt af og bliver som et utidigt barn med en af tidens smarte diagnoser som i mange tilfælde dækker over et barns totale kedsomhed og de voksnes uformåen. Min mand gider helsigvis godt aktivere mig og lege med, så jeg spæner rundt og læser titler på de mest udknaldede værker og han skal så komme gående og gætte værkets titel, som han selvfølgelig ikke kan. Den atitude gav virkelig kredit hos flere museumsgængere. De kunne jo godt se, at vi her havde en sand kender, som sådan stillede sig op og udtalte sig om alverdens titler. Ret morsom leg. Dette absolut ikke skrevet for at træde nogen over tæerne eller underkende kunstforståelse. Udelukkende beskrevet for at udstille min egen mangelfulde kunstuddannelse og viden om slige sager. Jeg ser i den henseende mest med hjertet, og med det så jeg nogle dejlige perler på Luisiana, som jeg straks ønskede at købe.
En morsom dag som endte med en times turbodans og lækker tapas på Tapasfabrikken på Blågårds plads, hvor "en store" pt regerer i køkkenet.  Lækre små retter og liflig vin. Et arrangement som passede fortræffeligt til at hilse på en ny pige i familien. En rigtig sød en til med. Ung og sød med gode ben i næsen og en god portion humor og mod til at deltage i selskabet. Hende glæder vi os til at se mere til.
Lad mig i øvrigt lige tilføje, at jeg på det varmeste kan anbefale brunch på Skodsborg café. Åbent for alle, men bestil bord, da Spaens gæster kommer i første række, naturligt nok.