lørdag den 22. september 2012

Hvor kender vi den lugt fra?

Den særlige lugt som luften er fyldt med i dag. En hel lang dag og aften har jeg hjemme helt for mig selv. Jeg har lavet alt det som lige passer mig og som en god alenehjemmedag kan være fyldt med efter min smag. Jeg trissede en tur gennem byen og fik endelig købt et par gode fornuftige støvler som kan tage over nu, hvor det være slut med klipklapperne. Grønthandleren leverede frisk frugt i egen blanding som jeg holder aller mest af og kæmpe grønkålsstokke. En lille buket anemoner sneg sig med i posen. Hjemme igen kunne jeg hurtigt mærke, at enten skulle jeg skrue på en rediator, en type varme jeg nærmest hader, eller tænde op i brændeovnen og pludselig forstod jeg hvor jeg var. Jeg er jo havnet lige midt i efteråret. Det er det som dufter der ude. Ikke bare kalenderefteråret, men det rigtige efterår, med nye farver, flere blade på stien end på træerne, regn og blæst, stearinlys, varm the, hjemmebag, grønkålsuppe, støvler og frakke (sådan en er nu bestilt) og desværre også snue og influenza. Den influenza, bi/halsbetændelse som jeg nu har kæmpet med i mere end en uge. Heldigvis har min skønne og kloge danselærer altid gode råd til sine elevers ve og vel og nu var det Spenglersan G som sprayes i albueledet nogle gange om dagen. Lyder særdeles skørt for ikke troende, men prøv det bare alligevel, for pokker om det virker. I morges var jeg markant mere rask end i går aftes (efter to gange spray) og nu har jeg det meget tæt på godt igen. En stor TAK til Suzzane.

Eftermiddagen er brugt på at strikke striber, en opgave som let lader sig udføre samtidig med bloglæsning. Efter ferien og computerens nedsmeltning har jeg ikke fået læst en eneste blog i snart fjorten dage. Det er der nu rådet bod på. Nu er jeg opdateret og ved hvad i går og laver der ude.
Aftenen skal fremtrylle flere striber til noget tv kiggeri, en ostemad og kaffe/the og en mængde frisk frugt, Wordfeud og et par sider i et digert værk og mon så ikke det var den dag/aften.
I morgen venter frisk gåtur med lige så frisk dame. En månedlig tradition, hvor vi skiftes til at give frokost. I morgen er det min tur til værtsrollen og jeg har en svag idé om hvor vi ender, men intet er endnu sikkert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar