mandag den 29. oktober 2012

Sarah Lund i dyrehaven.

Søndagen kom til at indeholde alt det jeg ønskede. Nye sokker til Lui er klar til posten. Rugbrød og boller blev bagt til både aftensmad og fryseren. Jeg fik øvet mine sværeste danse og opnåede endda at knække koden og få hold på de mest genstridige trin og drej.
 Dejlige damer var friske på tur med autocamperen til dyrehaven. En lille mini Sarah Lund var i perlehumør. Vi fik tilbagelagt nogle kilometer til fods og nåede lige et par pandekager med varm kakao.


Sådan en ekstra time forærende helt gratis kan godt mærkes på en søndag med godt vejr, hvor man gerne vil en masse. Til gengæld kan den også mærkes ved sengetid, eller det som var sengetid dagen før.

2 kommentarer: