tirsdag den 13. november 2012

Dommedag.

Jeg holder mig stadig kørende med rodbetændelse hamrende i kraniet. Nu er der hul igennem til Fru Rod. Torsdag er dommedag. To timer skal jeg regne med at være på klinikken. Ro og flydende kost i 24 timer efter. Jeg både frygter og glæder mig. Angsten sidder fast trods hjernens tro på, at bedøvelsen vil være både massiv og rigelig. Glæder mig til at slippe smerten og alle de følger kroppen har efter for lang tid med en skjult betændelse i kroppen. Efter det må det gå fremad igen. Jeg tror at nogen af de skavanker jeg går rundt med skyldes tanden, det er der faktisk meget som tyder på. Mandag skal jeg testes og igang med behandling hos en kinesiolog og jeg har stadig prøvesvar fra lægen til gode. Nu vil jeg satse på ny start for kroppen.Jeg gør hvad jeg kan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar