Gamle boller.

Det er godt nok mange år siden jeg sidst har bagt en helt almindelig ordinær hvid bolle. I dag kom ånden over mig. Varm mælk, æg, smør og gær i mængder som plejer at kunne række til meget større portioner. Hyggelige er de da, fine ser de ud, men meget mad er der nu altså ikke i sådan en hvedeklump. Efter min smag passer de nu bedst til hvad de er beregnet, på fødselsdagsbordet, eller når eftermiddags kaffen får gæster. Som måltid og der hvor man gerne vil føle, at kroppen får noget at arbejde med, vil jeg stadig satse på de gode grovboller med all inclucive. Til gengæld ved man aldrig hvordan de grove lantids- og koldhævede ser ud når man møder dem igen efter endt bagning. Nogen gange er dxe flade som konvulutter og ikke egnet for kritiske blikke og vurdering. Hvedebollen ved man hvor man har. Fin rund både før og efter mødet med den varme ovn.