Goddag er det hos bødlen?

Hvordan fanden lægger man lige tonen an, når man selv skal ringe til sin bøddel?
efter i nogen tid, at have afprøvet forskellige metoder som feks, at stikke hovedet dybt ned i jorden, modellen hvor man tænker, at hvis vi ikke snakker om det går det nok væk og klassikeren, at arhhhhhhh så slemt er det vist heller ikke og det er nok bare noget andet og så selvfølgelig den med, at tandlægen nok har taget fejl.
Den går bare ikke i længden og i dag måtte jeg klæde mig ud som voksen og tage ansvaret for egne smerter om man så må sige. Først et kald til egen tandlæge for at bede ham henvise mig til specialtandlægen og der efter en opringning til specialisten som for at det ikke skal være løgn, hedder Rod til efternavn. Det navn nægter jeg altså tro hun er født med. Bare for hyggens skyld har hun da købt Rod for det første fyrstelige honnorar efter en pinefuld specialopgave. Du mærker intet siger min tandlæge. Ok, intet? Tror han jeg er dum? Skæres op i tandkødet og skæres og jeg ved ikke hvad ( heldigvis ved jeg ikke præcis hvad og hvor meget)  i tandroden og bagefter syes nogle sting i ca 45 minutter, skulle det overhovedet ikke gøre ondt?
Bare at taste Fru Rods nummer gjorde fysisk ondt og fik min mave til at krumme sig sammen. Hvordan bliver det så ikke at besøge damen selv?
En tid fik jeg dog ikke. Fru Rod skal lige se på min henvisning og vil ringe retur (vel ikke fredag aften eller i en weekend) så nu tør jeg heller ikke tage telefonen mere.
Måske var de tandsmerter også bare indbildning eller en ond drøm og måske er det hele væk når Rod ringer retur og jeg kan undskylde ulejligheden og skuffe med at jeg altså ikke kommer alligevel. Den slags har man da hørt om før og mirakler er vel aldrig rigtig gået af mode. Okke dog der kan ske så meget og helt ærligt.......Det satser jeg på.
Ud af hovedet med Fru Rod. Nu er jeg i Ribe og snart skal jeg hente en smuk ung dame som gider holde weekend med farmor. Vild Med Dans hos genboen varsler ekstra hygge og lækre indput.