onsdag den 19. december 2012

Den årlige juletur.

I går tog vi den årlige tur til den julepyntede hovedstad. Kun mig og manden. I julekalenderen havde han også fået et brev med lovning om frokost hos smørrebrøds dronningen Ida Davidsen i St. Kongensgade, hvor han aldrig havde været (ikke gaden, men restauranten).
Vi startede med, at beundre Tivolis juleudsmykning. Jeg kommer nok det sted for ofte, for jeg må indrømme, at jeg er svær at imponere i længere tid. Hyggeligt og smukt er der altid i den fine gamle have, men jeg er hurtig klar til, at komme videre. Et besøg hos Nørgaard kastede fire af firmaets egne ribbluser af sig. Både med og uden striber. Et besøg hos en fin julebutik i Kompagnistræde og et kig hos Akimbo i Hyskenstræde, suplerede lige juletræs pynten yderligere.
Efter en lille gåtur med frisk luft(og et smut rundt om kisten fra børnenes kontor på Rådhuspladsen. En tradition som du gerne må kopiere) var vi klar til Fru Idas (det kaldes hun) smørrebrød. Desværre, men selvfølgelig særdeles tiltrængt, havde fru Ida og søn kået nyt interriør. Det gamle var ellers så fint, men ok, også slidt. Både fru Ida selv og hendes nærmest kongelige søn var på gulvet og søde og venlige er de altså begge. Her mærkes ikke den store forskel på hr Henri og Karl hattemager og tak for det fru Ida. Både manden og jeg var ovenud tilfredse med traktementet og selv jeg nød en kold øl til.
Således meget mætte og glade, gik vi mod Amagerbro gade, hvor en lille lækker pige og hendes far kom os i møde. Vi var både ude og se på ny autostol og på café, hvor Bedste ikke er bleg for hverken at synge eller danse. Når det gælder mine små veninder og ikke mindst børnebørn skal der meget til, for at holde mig tilbage. Uf for pokker hvor er hun kær og nuttet og med på sjov. Tænk, at jeg skal holde juleaften med begge mine dejlige piger. Det får Bedste til at komme i julehumør.
For den ene er jeg farmor, for den anden er jeg Bedste. Til sammen håber jeg, at det bliver noget med den bedste farmor. Jeg gør hvad jeg kan.
Så blev det tid til Christiania. Stedet som altid disker op med nyt og anderledes, som får mig til at grine, fantasere og brygge på egne kreationer. Skøn musik og sang blev vi forkælet med der ude. Vi fik begge købt lidt ind. Jeg et par nye lysholdere af kreativeste slags og manden handlede i dybeste hemmelighed, mens jeg blev parkeret ved musikken.
En dejlig aftensmad på Steak&sushi på strøget før vi vendte hjem igen med toget.
Hjem til en varm seng, varm mælk med honning og rød solhat sugetabletter. Rigtig gættet, den ene har ondt i halsen og den anden hoster infernalsk.



Nu har træet både lametta og flagranker, en balletdanser, en hest og en garder.
Hvis du lige nu tænker eller sågar udbryder" Så for pokker et overlæsset, uæstetisk og nærmest vulgært juletræ hun har" så har du på det nærmeste ret. Mit træ og min jul handler hverken om mode, minimalisme, god smag eller hvad man bør eller ikke kan. Her handler det om børn. Om julen for og med børn og børn kan lide  jul og glimmer og pling og sjov og noget af det hele og jeg har det personligt også ganske fint med den stil, eller mangel på samme.


3 kommentarer:

  1. Jeg er helt med på din juletræsstil. Her i huset har vi godt nok ikke noget juletræ i år, men når vi har, kommer al den gamle julepynt + lidt nyt på, og der er alt fra oldemors hjemmenørklede perlenisser til glimmeraber og Dannebrogsflag. Og sådan skal dét bare være. "Rør blot ikke ved min gaaaamle jul". Det er så sandt.
    Kh Lotte

    SvarSlet
  2. Hu hej ,hvor har I haft travlt. Der var lige til tre dages underholdning,hvis det var mig som havde skullet det samme program igenem.
    Den syngende og dansende bedste kan jeg godt se for mig :-)

    SvarSlet
  3. Præcis Lotte. Et juletræ kan ALDRIG blive FOR pyntet.
    He he Kirsten. Jo vi går til den når vi er igang. Det med den syngende og dansende bedste kan nok virke lidt vel overgearet for nogen, men den slags blæser jeg på.

    SvarSlet