tirsdag den 15. januar 2013

En tirsdag i januar.

Tænk at have en klient, som efter behandlingen inviterer mig ud på frokost. Ok, for at ingen skal tro, at jeg ikke er i stand til, at skille privatliv og arbejdsliv ad, skal det lige siges, at klienten i forvejen er en dejlig veninde gennem flere år. Skøn frokost med efterfølgende kaffe nød jeg. Bagefter nappede vi lidt udsalg, hvor jeg for en gang skyld var mere end heldig. Endelig fandt jeg de støvler som jeg har ledt efter og så endda til halv pris. Et par toppe til den indiske varme, en fin skjorte og den blødeste cardigan fik jeg også fingre i. Det plejer ikke at være mit held i udsalgs junglen, men i dag var der dejlig gevinst.
Vinteren er over os med bidende marvsøgende kulde og den smukkeste hvide pynt i haven.
Aftenen skal bruges med en tændt brændeovn, dybt i sofaen med mix på pindene og den lille lækre IPad inden for rækkevidde. Med den lille darling, er jeg nu også med på Ruzzle. Hvis du vil finde mig, hedder jeg englegaarden.Du kan roligt udfordre mig, for jeg er sprit ny, ret blank og skide dårlig. Bare kom med. Det er meget gribende og hammer sjovt og vist ret sundt for de små grå.
Inden sofaen griber mig, vil jeg røre en grov bolledej og en lille sød kaffe sag til morgendagens strikkecafé. Fire friske kvinder kommer til strik. Nøj hvor jeg glæder mig til at se, hvad andre går og lege med.
Og JA, den IPad skærm er da frygtelig fedtet.

4 kommentarer:

  1. Og jeg siger tak for en hyggelig dag. Skønne boller og kaffebord. Mums

    SvarSlet
  2. Der er da helt kuk i den ordbog.

    SvarSlet
  3. He he Birthe. Selv tak. Hvor var det hyggeligt og en rigtig dejlig dag. Håber du vil/kan deltage igen en anden dag og tak for de fine blomster.

    SvarSlet