tirsdag den 26. marts 2013

Der ramte jeg godt nok lige muren.

Til opfølgning hos lægen. Jeg var virkelig oven på og i godt humør og kunne imponere med, at jeg var trappet helt ud af astma medicinen og havde været medicinfri i en måned nu. Jeg har ikke danset eller løbet i fem uger cirka og kun gået de ture som vi gik i Indien. Der gik vi altså også ret meget og ret langt hver dag og noget af tiden i bjerge. Næææææ og hold da op sagde lægen og hev mig med ud i maskinrummet, så jeg lige kunne levere en ny lungefunktionstest. Hun så ikke begejstret ud for hverken første eller næste test, regnede og regerede på graferne og kunne nedslået oplyse mig om, at min funktion nu er tre procent dårligere end sidst. For en gang skyld blev jeg stum. Det havde jeg alligevel ikke hverken set eller følt. Den psykologiske effekt af ikke at tage medicin, giver mig åbenbart så meget glæde, at jeg ikke bemærke de kolde kendsgerninger. Jeg vil prøve meget for at slippe for medicinen, så nu har vi lagt en plan for otte uger.
De følgende fire uger går jeg hver dag en tur på min en time. jeg starter laaaangsomt op på et løbeprogram hver anden dag og jeg danser alt det jeg overhovedet kan komme til. Der efter kører jeg samme motionsprogram OG tager medicin to gange om dagen og så laver vi en ny funktionstest.
Jamen ok så. Det lyder jo faktisk ret fornuftigt. Nu håber jeg bare, at jeg ikke får akutte anfald af løbeopstarten, for så er det medicin med det samme. Måske kan den skræk så gøre, at jeg denne gang holder mig til et program, som jeg plejer at sprænge ret hurtigt af lutter kedsomhed. Denne gang handler det ikke om kilometer og minutter og at præstere, men om, at forbedre min lungefunktion og gøre det på den rigtige måde.
Vejret ser ud til at ville hjælpe mig på vej. Er det mon ikke foråret jeg ser lige om hjørnet?
Jeg vælger at være optimist, både med hensyn til foråret, til løbeprogrammet og til min lungefunktion.

2 kommentarer:

  1. Øv, for en skidt nyhed....... Det lyder som en god plan at starte langsomt op. Jeg kan godt forstå, du gerne vil undlade at bruge medicin. Jeg krydser fingre for bedre lunger og forår!
    Kh Lotte

    SvarSlet