lørdag den 27. april 2013

Det rykker langsomt tættere.

Sønnen er flyttet for længst, bevares, men derfra og til, at værelset er tømt, jo der er der lige et stykke vej. Det rykker tættere og tættere på og der mangler nu kun så lidt, at vi i dag flyttede de sørgelige rester ud i stuen og begyndte vores operation. Manden er mildt sagt bedre til maling end jeg er. Han dækkede af, spartlede og malede loftet og en god del af væggene. ej hvor bliver det lyst og fint. Rummet bliver mit nye arbejdsværelse med plads til overnattende gæst. Der bliver stort lækkert arbejdsbord, hylder i lange baner, plads til et stort skab og en hygge plads med sofa/gæsteseng, et stort bord og flere stole. Der bliver lyst, både på vægge og fra et stort kæmpe vindue. Der bliver ret sikkert plads til den alt for længe glemte strikkemaskine. Der bliver plads til smykke fremstilling, til pc og symaskine på en og samme tid. Der bliver plads til strikke cafeer og kreative stunder med strik og sludder og der bliver plads til en høj stol til de børn, som er indstillet til, at i mit arbejdsværelse, må der ikke pilles, men gerne være på mine betingelser. Man må sidde ved bordet og være kreativ. Sådan bliver reglerne og det tror jeg bliver godt for alle. I det store skab bliver der plads til mit garn. Mit kæmpe lager af uld i alle farver. Plads til pinde og opskrifter og mønstrer. Plads til farver og perler og pensler og plads til musik og kaffe og en masse betroelser og lidt sladder og måske lidt gode råd. lyder jeg som en der glæder sig? Gæt om!

5 kommentarer:

  1. Du er bare så heldig. Det har lange udsigter her til at jeg får et rum til overs til det kreative .
    Men er begyndt at samle sammen til arbejdsbord og komode og reoler som al min maling kan komme op på.Det står i et kælderrum skilt ad.

    SvarSlet
  2. Jeg er rigtig heldig, men ok det har foreløbig også taget et år at tømme det værelse og det er jo trods alt ikke tømt helt endnu. jeg glæder mig virkelig meget til jeg kan rykke ind og bygge min hule.

    SvarSlet
  3. Det bliver spændende at følge indretningen.
    God arbejdslyst.
    Sussi

    SvarSlet
  4. Åh Stella - det bli'r så godt. Sådanne sønikker, der trækker i langdrag, har også huseret her. Det kapitel er overstået og huset et vores - helt og aldeles ;)

    SvarSlet
  5. Det er let at følge med Sussi, for det går MEGET langsomt.
    Kan høre dubkendervproblemet Anette. Det er ikke meget han mangler, men han mangler det dog og jeg kan ikke komme videre.

    SvarSlet