fredag den 19. april 2013

Lars Bjørn stræde.

Foruden en masse skøn dans og gode solstråler, fik jeg købt ind i Lars Bjørn stræde i går. Jeg har jo et par projekter, som endnu ligger i mit hoved og først bliver vist her, når jeg har trykket på RYK knappen. Der blev købt ind til begge projekter. Et er til pynt, det andet til nytte og faktisk også pynt.
Jeg besøgte Båndsalonen, hvor jeg købte ind af glimtende pailletter og bånd. Der er oceaner af hyldemeter fyldt med bånd af alle slags. Manden som ejer butikken er vaskeægte modist og ved hvad han har med at gøre. Ham kan man trygt fremsige sine ønsker til.



Jeg købte IKKE fjer, men det kriblede i fingrene og pludselig en dag slår jeg til. Jeg ser det allerede for mig. Tro mig, det bliver smukt og lækkert.


Bagefter skridtede jeg tværs over vejen, til den lille Butik NØ. et slaraffenland af dims og hejs og pynt og lir. En butik alle bør besøge. Jeg gad godt møde den, som absolut ikke, med hånden på hjertet, absolut ikke, kan finde en lille darling der på de proppede skatte hylder. Man må meget gerne købe, men det er efter min vurdering også helt ok at ose og ejerinden er noget så venlig og sød og snakkesalig og ret kreativt tænkende. Gå dog der ind en skønne dag.


Nu var det helt præcis de store jombo perler jeg gik efter. De havde kaldt på mig en sen søndags time og siden hvisket insisterende i mit øre. nu er de købt. Garanteret ikke nok, men helt sikkert starten på noget til ren pynt.

Jeg købte ikke en eneste ring. Mærkeligt nok. Men jeg så dem og jeg rørte dem, men nu var det altså perler jeg var gået efter og lidt fornuft har man jo trods alt.

2 kommentarer:

  1. Butik NØ har jeg besøgt og det er en dejlig farverig butik som frister, men Båndsalonen er bestemt gået min næse forbi. Den ser bestemt også spændende ud. Dejligt at turen går til hovedstaden i pinsen, så kan butikken aflægges et lille besøg.

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du simpelthen gøre og har du tid og gode sko, må du også besøge den lækre hobby butik, ren retro, i slagelsesgade. ja der er altid så meget man gerne vil nå at se. God tur når tiden kommer.

      Slet