Fint nok i grunden, det lettede jo voldsomt og det skulle jo til og indrømmet, så var detmar heller ikke værre, end jeg kunne klare det, men det kunne hun da dybest set ikke vide. Hvor vidste hun fra, at jeg ikke har et traume med smerter eller tandlægeskræk? Jeg troede den sidste af typen var uddød for længst. Jeg har ofte ligget og været irriteret over tandlægeskræk blødsødenhed og misforståede tagen hensyn. Noget skal jo bare gøres, og noget gør bare mere ondt end andet, men ok, lidt oplysning og tilbud om bedøvelse, er vel trods alt almindelig praksis. Nu var det mig og jeg kunne faktisk klare det, men hvor havde den behandling været fatal for mange og helt unødvendig. Jeg er dog lettet og glad og en lille smule taknemmelig i min undren.
Nu tør jeg se frem til en forestående forlænget weekend i Paris, med søster, svoger og deres barnebarn Emma, som netop er blevet konfirmeret. Emma skal opleve Paris for første gang. Jeg skal guide og det glæder jeg mig til. Her skinner solen og jeg satser på det samme i Paris, så kufferten pakkes med let sommertøj. Sådan er en storby nu også bedst, hvis det da ikke lige er en juletur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar