onsdag den 31. juli 2013

Mere tur.

For tredie uge er vi på københavner tur. I går gik turen endnu engang til Zoo, jo vi år rigtig brugt vores årskort. Denne gang med Izabel. Da hun så de fine robåde i Frederiksberg have, ville hun altså også have en sejltur. Og igen spiste vi frokost i de smukke natur omgivelser ved indgangen til haven. 
SÅ var der altså heller ikke flere gentagelser. Izabel er tolv år og har helt andre interesser og ideer og lige nu, har hun planer om, at sy et par bukser selv. Jeg har købt et godt mønster med god pædagogisk vejledning og i går fandt vi stof til bukserne. Stoffet hænger nu og tørrer og venter på klip.
Vi fik en masse kilometer i benene og endte på Amager, hvor vi spiste Indisk med min mellemste søn, som bagefter ledsager os til Zirkus Nemo. Det glade Zirkus, som er et broget tæppe af virkelig dygtige artister, store tænder, skøre parykker, wienerbrøds dans og spændende opmålinger. Noget for enhver og altid et besøg værd.

Lille er den jo ikke, men dog ny og sød.



Bådhuset i Frederiksberg have.



Hvor mange gange har jeg mon været passager i den jeep, med skiftende chauffør?


Ben&Jerrys


Nemo, I Love You


Den gode gamle købmandsbutik holder stadig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar